Om Husets Kalender
Husets Kalender er udarbejdet af Bolius - Boligejernes Videnscenter. Som et særligt tilbud får du her adgang til Husets kalender og de mange
muligheder der følger med.
Bolius er et helejet Realdaniaselskab. Bolius blev grundlagt i 2002 med det klare formål at være et videncenter, som yder uvildig vidensformidling
og professionel rådgivning til private med målet om at skabe øget livsværdi for de danske boligejere.
Kort & godt om Husets kalender:
Hvad er Husets kalender?
Husets kalender er et værktøj på web og som app til at holde styr på vedligeholdelsesopgaver i hus og have, og du får:
- Overblik over alle vigtige opgaver måned for måned.
- Sikkerhed for at de vigtigste opgaver klares.
- Vejledning og artikler om, hvordan opgaverne udføres korrekt.
Hvorfor er Husets kalender en god ide?
Mange boligejere glemmer at vedligeholde løbende og ender med at skulle udbedre, når skaden er sket. Det er både dyrt, besværligt og unødvendigt med den rigtige vedligeholdelse.
Vedligeholdelse er omsorg for din bolig og dine kære, der bor i den. Derfor er Husets kalender en god ide.
Hvad kan du i Husets kalender?
- Se de vedligeholdelsesopgaver, du anbefales at udføre hver måned.
- Få konkret vejledning i udførelse af de anbefalede opgaver.
- Gemme artikler til senere brug.
- Oprette en profil og få din helt egen Husets kalender, som passer præcis til dit hus.