Overgangsperiode til BR10 sætter gang i byggeprojekter. Licitationen skriver:
En del husejere udnytter overgangsperioden mellem BR08 og BR10 til at få deres byggeprojekter udført efter BR08 inden muligheden udløber ved årsskiftet. Det giver travlhed for små håndværksfirmaer.
BR10 har skrappere - og dyrere energikrav end BR08, og det giver travlhed for flere små håndværksfirmaer.
- Der er ingen tvivl om, at det er dyrere at skulle leve op til de mange nye energikrav i BR10, og det er der nogle husejere, der ikke ønsker. Så de beder de os om levere projekterne, så de matcher 08-kravene, fortæller murermester Martin Lægdsmand fra Aarhus Murer og Tømrerforretning, som dog giver kunderne det råd at bygge efter BR10.
Kilde: Licitationen, side 3 den 21. oktober 2010