Erhvervs- og byggestyrelsen sender nyt bygningsreglement i høring.

31. marts 2010

BR10 forventes udstedt ultimo juni 2010 med ikrafttrædelse ultimo december 2010.

I april 2009 lancerede regeringen en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Formålet med det nye BR10 er derfor primært at gennemføre flere af strategiens initiativer. Disse retter sig mod såvel nybyggeri som eksisterende byggeri.

Samtidig er der i forhold til indeklimakravene kommet nye undersøgelser og anbefalinger. I BR10 gennemføres derfor en række nye krav, ligesom flere af de allerede eksisterende krav skærpes.

Derudover justeres brandkravene, og der gennemføres et konkret krav fra FNs Handicapkonvention om skiltning med punktskrift.

Endelig gennemføres bestemmelser, der vil lette den kommunale byggesagsbehandling.

Se det nye bygningsreglement med forslag til ændringer ved at klikke her