Får du nok ud at dit IT-system?

21. december 2010

En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at stort set alle mindre virksomheder i byggebranchen bruger IT i det daglige arbejde. Dog er det ikke alle virksomheder, der får det optimale udbytte ud af investeringen. Dansk Byggeri skriver:
 
Næsten alle virksomheder i analysen mener, at IT er en stor hjælp i hverdagen, men de ser også på IT med en vis skepsis. Halvdelen oplever, at IT er kompliceret og svært at anvende optimalt, 76 % synes, det er svært at indkøbe ny IT, og 85 % har den opfattelse, at IT er dyrt.
 
Ifølge Jørn Jensen, projektchef i Dansk Byggeri, har virksomhedernes tilgang til IT konsekvenser:
 
"Virksomhederne udnytter desværre ikke det fulde potentiale i IT. IT skal ikke ses som et nødvendigt onde, men som et redskab til effektivisering, der vil gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige".
 
 
AktivByg Kalkulationsprogram
Analysen viser, at kalkulation betragtes som et kerneområde, der er centralt i virksomhedernes styring. De fleste virksomheder har da også implementeret et kalkulationssystem. Analysen viser, at 56% af de adspurgte anvender et kalkulationsprogram, og det vurderes som en meget vigtig del for den daglige virksomhedsdrift af 46%.
 
Hos STARK kan du få AktivByg – et kalkulationsprogram hvor du kan udregne tilbud til dine kunder samt materiale- og timeforbrug. Du kan beregne avance og bestille materialer til dine byggeprojekter elektronisk. Med AktivByg sparer du således både tid på udregningen og undgår unødige og uforudsete udgifter.
 
Det er GRATIS at komme i gang
Du kan altid deltage i et af STARKs endagskurser om AktivByg. Tilbuddet gælder, uanset om du har købt AktivByg eller først vil finde ud af, om det er noget, der passer til dig og din virksomhed.
 
Hvad siger kunderne om AktivByg
Hos Redtz Glarmester & Tømrer anvender Martin Redtz AktivByg. Indkøringsperioden, hvor AktivByg skulle læres, gik nemt og byggeopskrifter er løbende blevet tilpasset firmaets byggemåde. Det samme er priserne, og i dag er AktivByg et vigtigt værktøj, der anvendes dagligt.
 
"Tidsmæssigt sparer jeg mange arbejdstimer i forhold til tidligere. Før AktivByg, brugte jeg regneark, mine erfaringstal samt diverse bøger og brochurer med bruttopriser, når jeg skulle regne tilbud. I AktivByg kan jeg finde alle relevante informationer på ét sted og genbruge tidligere kalkulationer", siger Martin Redtz. "Med AktivByg får jeg et bedre økonomisk overblik over mine sager. Jeg kender mine kostpriser og mit dækningsbidrag og ved, at det holder", siger Martin Redtz.