Mange af indbruddene kan imidlertid forhindres med forholdsvis enkle midler. Og vinduer og døre er et godt sted at starte.
Gør livet surt for tyven
Indbrudstyvene går nemlig ofte efter de hjem, hvor vinduer og døre uden besvær kan brydes op. Er vinduer og døre forsvarligt sikret, mindskes risikoen for indbrud til gengæld markant. Jo sværere, det er for tyven at bryde ind, des større er sandsynligheden for, at han giver op og går sin vej allerede inden, han er kommet ind. Du kan aldrig sikre dig 100% mod ubudne gæster – med mindre du har lyst til at bo i et hus, der ligner en fæstning. Men du kan faktisk gøre en del for at minimere risikoen for indbrud alene ved at sikre vinduer og døre.
Hvor stor er risikoen for indbrud i din bolig?
Der findes ikke noget entydigt svar på, hvordan du sikrer din bolig bedst. Det afhænger i høj grad af, hvor og hvordan du bor. Inden du går i gang med at tænke i sikkerhedsløsninger, bør du overveje balancen mellem risiko for indbrud og graden af sikkerhed, du vil opnå. Det handler om at finde en løsning, der gør dig og din familie tryg, uden at hæmme jeres daglige liv i hjemmet og konstant minde jer om faren for indbrud.
Boliger der ligger afsides
Bor du afsides og har langt til nærmeste naboer, bør du være ekstra opmærksom. Her har tyven nemlig idéelle betingelser for at arbejde i ro og fred. Her kan han støje uden at vække opmærksomhed, når du ikke er hjemme. Ofte har han også masser af gode flugtveje.
Rationel sikkerhedspakke 2
- Forstærkede beslagdele:
- Paskvil med tre lukkepunkter og massiv, kraftig hagekolve
- Sikkerhedsslutblik ved kolve- og låserigler
- Forstærkede hængsler og skråtstillede skruer
- Sikkerhedslimet rude
- Lamineret glas
- Security label
FORDEL :
- Gør det yderst vanskeligt at bryde døre og vinduer op og tidskrævende at bryde gennem ruden.
Boliger i byområdet
Bor du derimod i et byområde med naboer tæt på, er situationen en anden. Her vil tyven være tilbageholdende med at lave støj, der kan vække hele kvarteret. Han vil gå efter de nemme løsninger: Bryde et vindue eller en dør op. Afmontere glaslister og fjerne en rude, for at skabe sig adgang til huset uden synderlig støj.
Rationel sikkerhedspakke 1
- Forstærkede beslagdele:
- Paskvil med tre lukkepunkter og massiv, kraftig hagekolve
- Sikkerhedsslutblik ved kolve- og låserigler
- Forstærkede hængsler og skråtstillede skruer
- Sikkerhedslimet rude
FORDEL :
- Gør det yderst vanskeligt at bryde døre og vinduer op.
Etagejendomme
Bor du i etageejendom, er situationen igen en anden. Her er det normalt vanskeligt for tyven at komme ind udefra, og risikoen for indbrud er derfor betydeligt lavere – med mindre lejligheden ligger i stueplan eller har udgang
til svalegang. Rationels standard produktløsning vil oftest være tilstrækkelig.
Klik her for at læse mere om Rationels indbrudssikring
Af trp@stark.dk