Vinteren nærmer sig

02. november 2010

Nu gælder de særlige regler for vinterbyggeri igen. Tekniq.dk skriver:

I perioden 1. november til 31. marts gælder en række særlige regler for byggeri om vinteren. Reglerne skal sikre, at byggeriet bliver gennemført både sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt i vintermånederne. Det er en god ide at være forberedt.

I BAR Bygge & Anlægs branchevejledning ”Vinterforanstaltninger” kan du få et overblik over de foranstaltninger, som i særlig grad har betydning for, at vinterbyggeri kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vejledningen indeholder også en kort gennemgang af en række forhold i forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse, som har betydning for sikkerhedsarbejdet. Vejledningen angiver samtidigt, hvem der har ansvaret for, at de enkelte foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten.

Læs branchevejledningen om vinterforanstaltninger fra BAR

Kilde: Tekniq.dk (28.10.2010)

Af: anw@stark.dk