Søg
  Tilmeld dig Log ind

Bliv hurtigt opdateret på BR10

10. februar 2011

Hvad betyder BR10 for mig? Det spørgsmål besvarer STARK i en ny folder, der kan afhentes i alle STARKs byggematerialeforretninger. Det nye bygningsreglement er kompliceret og svært at gøre konkret, men i den nye folder bliver de væsentligste punkter ridset op, så alle kan forstå det.
 
Salgschef Ole Østergaard fra STARK Aalborg kan udmærket forstå, at professionelle håndværkere kan have brug for en hjælpende hånd, når man skal indføre BR10 i sin virksomhed:

- Det er jo tørt stof, som man ikke skal læse om aftenen, hvis man vil holde sig vågen. Med den nye folder giver vi vores kunder et redskab til at få overblik over de nye regler, og foreløbig har responsen været overordentlig positiv. Det er noget, der angår os alle, både de udførende, rådgivere, vores leverandører, vores kunder og os selv.
 
Det gyldne overblik – lige ved hånden
Formand Erik Bering fra Palle W. Hansen A/S i Aalborg anvender folderen i det daglige arbejde, og den er blevet delt ud til alle relevante personer i firmaet. Han fortæller:

- Folderen forenkler det nye bygningsreglement rigtig meget i forhold til andre skrækmaterialer, man får udleveret, som kun rådgivere forstår. Den har forståelige oversigtsskemaer og gode henvisninger til, hvor man finder uddybende information. Jeg har den selv liggende i bilen, som et værktøj, jeg kan tage frem, hvis jeg kommer i tvivl om noget. Samtidig kan jeg bruge den, hvis jeg står overfor en kunde og skal afgive et tilbud. I den situation kan der være behov for at forklare, at tingene har ændret sig med det nye reglement. Med folderen er vi bedre hjulpet på vej – både udadtil overfor kunderne men også indadtil, hvor vi bedre kan sikre, at vi overholder de nye krav og dermed ikke kommer i klemme.
 
Stor interesse for mere information
STARKs BR10 folder udleveres i alle 91 forretninger, og folderen følges op af uddybende information på firmaets hjemmeside, blandt andet med illustrationer af rentable løsninger. Men derudover har man i STARK Aalborg valgt at afholde et kundearrangement d. 5. januar for at informere om BR10, hvor over 200 tømrer og murermestre mødte op. Ole Østergaard fortæller:

- Vores kundearrangement var en stor succes, og vi vil fortsætte med at afholde tilsvarende informationsmøder om andre emner. Arrangementerne varer ca. en time, hvor leverandører giver oplæg og svarer på spørgsmål efterfulgt af spisning. Et koncept, som også anvendes i andre udvalgte STARK forretninger.
 
En aktiv samarbejdspartner
- Formålet med BR10-folderen er at gøre det muligt for vores kunder at bruge tiden på at få ordrer i bogen og det gode håndværk i stedet, fortæller Ole Østergaard, der ser STARK som en samarbejdspartner, som folk kan stille krav til:

- Vi skal være på forkant, så vi kan hjælpe vores kunder med at forny sig. Og her oplever jeg, at den nye generation af mestre er meget interesseret i at sparre og suge viden til sig – de vil gerne bruge en aktiv samarbejdspartner som STARK meget mere.
 
Kilde: Bygge- & Anlægsavisen, tekst af Mikkel Dissing Sandahl