Søg
  Tilmeld dig Log ind

Er du klar til den nye postkasselov?

02. maj 2011

Postkasse, MEFA

Det er dit ansvar, at din postkasse er placeret rigtigt inden 1. januar 2012, ellers risikerer du, at posten udebliver.
 
Den nye Postlov er trådt i kraft. Det betyder, at der fra udgangen 2011 er øgede krav til placeringen af din postkasse. Det er dig som ejer, der er ansvarlig for, at din postkasse er placeret korrekt.
 
Sådan bliver du klar til den nye Postlov:
 
Villa, parcel- eller rækkehus:
Bor du i villa, parcel- eller rækkehus med indkørsel eller flisebelagt gang, skal postkassen placeres ved vejen eller fortovet, af indkørslen eller gangen.
Byhus:
Hvis du bor i et byhus, der ligger direkte ud til fortovet, må du gerne hænge din postkasse på husmuren.
Landejendom:
Hvis du eksempelvis bor på en landejendom med landbrugsjord, så skal postkassen placeres ved det naturlige skel til ejendommen. I loven er der indskrevet, at der maksimum kan kræves at du flytter din 50 meter væk fra din bolig.
   
Fritidshus:
Hvis du ejer et fritidshus, er der to forskellige regelsæt.
  1. Er dit hus på en udstykning, som er foretaget før 1. januar 1973, så skal du opsætte en postkasse ved indgangen til din grund.
  2. Er dit fritidshus placeret på en udstykning, som er foretaget efter 1. januar 1973, skal ejerforeningen opstille et centralt beliggende postkasseanlæg.
Hvad der sker, hvis du ikke lever op til reglerne
Hvis du den 1. januar 2012 ikke har anbragt postkasse efter de regler der gælder for din boligtype, risikerer du, at du ikke modtager breve, pakker og andre postforsendelser. Postbefordringsvirksomheder som eksempelvis Post Danmark er nemlig ikke forpligtet til at levere til dig, hvis du ikke overholder reglerne.
 
Fysiske eller psykiske årsager kan give dispensation
Uanset boligform kan du kan du få dispensation for de nye postkasseregler. Det kan du, hvis du af fysiske eller psykiske årsager er ude af stand til at hente dine forsendelser i postkassen.
 
For at få dispensation, skal du gennem en visitation hos din kommune. Kommunen giver besked til Post Danmark, om, at du skal have leveret dine forsendelser til døren. Den dispensation skal postvirksomheden følge. Dispensation bliver alene givet ud fra en fysisk og psykisk vurdering, og det er kommunen, som foretager denne. Tidligere var det, det lokale postkontor der behandlede dispensationssager, sådan er det ikke længere, efter den nye Postlov er trådt i kraft.
 
Få mere at vide på PostDanmark.dk
Post Danmark har oprettet en guide til, hvordan du lever op til reglerne i den nye Postlov . Se mere om reglerne i den nye Postlov i Post Danmarks guide.