Søg
  Tilmeld dig Log ind

Net gør fliselægning lettere og billigere

17. marts 2011

Når du skal lægge fliser i din indkørsel eller anlægge en fliseterrasse, er underlaget  altafgørende. Med GS-GRID armeringsnet bliver det lettere og billigere at få et perfekt underlag med god bæreevne.

Der går en masse arbejde forud for lægningen af nye fliser. Et arbejde der er afgørende for, om dine fliser kommer til at ligge pænt og ordentligt i mange år frem. Normalt skal der graves mindst 30 centimeter jord af, før du kan begynde at opbygge underlaget med forskellige typer grus.

Med GS-GRID armeringsnet i underlaget forstærkes bæreevnen, og du kan reducere gruslaget med op til 33 procent. Det betyder mindre gravearbejde og mindre brug af grus.

Sådan fungerer GS-GRID
GS-Grid armeringsnet placeres under gruslaget ,og herefter komprimeres gruset med en pladevibrator. Når du komprimerer gruset, låses gruset fast i GS-GRID nettets masker. Det betyder at gruset ikke kan bevæge sig til siderne, når det for eksempel belastes af en personbil.

Hvis underbunden i indkørslen eller under terrassen har en normal bæredygtighed, anbefales det normalt at lægge et bærelag bestående af bundsikringsgrus på 20 centimeter, et lag stabilgrus på 12 centimeter og et afsluttende lag afretningsgrus på
2 - 3 centimeter lige under dine nye fliser. Med GS-GRID armeringsnet, kan du spare mindst 12 centimeter af bærelaget.


Nettet kan bruges til både små belægningssten og store betonfliser med samme effekt.

Af mob@stark.dk