Søg
  Tilmeld dig Log ind

STARK giver 40.000 til SelvByg vinder

12. januar 2011

Lille familie, der netop er flyttet til Horsens, vinder 40.000 kroner til renovering af deres bolig hos STARK.
Premieoverrækkelse i STARK Horsens Syd: Fra venstre Rockwool konsulent Michael Simper, vinderne Martin Hughes og Kathrine Laursen og længst til højre trælastdirektør Kaj Wohlert.
 
Den 21. september fik Martin Hughes og kæresten Kathrine Laursen nøglen til deres første hus, som ligger i det sydlige Horsens. To dage senere fødte Kathrine deres første barn, datteren Alberte. Lige før jul ringede butikschef Jesper Laursen, fra STARK Horsens Syd til Martin Hughes og fortalte, at den lille familie havde vundet konkurrencen om 40.000 kroner til renovering af deres bolig. Martin fik nyheden over telefonen, da han var på arbejde.
   ”I starten troede vi slet ikke på det. Vi turde ikke fortælle det til nogen, før vi havde været over i STARK forretningen, hvor Jesper Laursen igen forsikrede os om, at den altså var god nok,” siger Kathrine.
 
Lige inden de flyttede fra lejligheden i Århus til deres nye bolig i Horsens, havde Martin tilmeldt sig en landsdækkende konkurrence hos STARK. Tre måneder senere er  Martin og Kathrine netop blevet kåret som vindere af konkurrencen. De har dermed 40.000 kroner til renovering af deres hus.
 
Energien i fokus
Konkurrencen som Martin og Kathrine har vundet, handlede om at beskrive sin idé til energirigtig renovering af boligen. Martin havde blandt andet beskrevet, hvordan han ønskede at øge isoleringen i deres nye hus og skifte til lavenergivinduer. Huset som Martin og Kathrine har købt er fra 1970, og der er en del arbejde der skal gøres. Noget af arbejdet har Martin, sammen med sin far, svigerfar og håndværkere allerede klaret.
    ”Vi har fået lagt gulvvarme i bryggers, køkken og badeværelse og har også købt de nye vinduer hos Stark, men der er masser af andre projekter, som vi kan bruge pengene til,” siger Martin.
 
Pengene retur
Konkurrencen er blevet til i samarbejde med to sponsorer. Rockwool og OBH-Gruppen rådgivende ingeniører. Rockwool er verdens største producent af stenuldsisolering, og OBH-Gruppen er en af landets førende virksomheder inden for energirådgivning og har sponseret en energimærkning af Martin og Kathrines hus. Energimærkningen fortæller, hvor der er mulighed for at mindske energiforbruget, ved for eksempel at øge isoleringen eller tætne utætheder.
   ”Vi kan mærke, at det trækker ind forskellige steder, så vi er meget spændte på, hvad konsulenten fra OBH-Gruppen kan rådgive os til. Jeg kan sagtens forestille mig, at de penge vi har vundet, vil blive brugt til at udbedre nogle af de problemer, som ganske sikkert vil vise sig i energirapporten. Så det kan let ske, at Rockwool får nogle af deres penge retur, hvis vi skal til at efterisolere,” siger Martin Hughes.
 
Energikonsulenten fra OBH-Gruppen, har været på besøg hos vinderne