Søg
  Tilmeld dig Log ind

Få styr på arbejdsmiljøet - også ved små opgaver

02. februar 2012

Alle ved, at planlægning er vigtigt i forbindelse med store byggeprojekter, så man sikrer, at der er styr på det hele. Også på arbejdsmiljøet.

Det sker ikke altid ved mindre ombygnings- eller reparationsopgaver. Måske fordi opgaven ofte er så kortvarig, at man ikke altid når at finde en løsning, inden opgaven er løst. Det betyder dog ikke, at det ikke er vigtigt, og at det ikke er noget, der skal tages seriøst.

Det er altid en rigtig god idé at vurdere, hvilke arbejdsmiljøhensyn- og foranstaltninger, der er nødvendige for udførelsen af et stykke arbejde. Både i forhold til håndværkerens arbejdsbetingelser og for at gøre byggeprocessen mere effektiv.

Ordreseddel fra BAM-Bus letter planlægningen
Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-bus) har i samarbejde med et par byggevirksomheder udarbejdet et ordreseddelsystem, som gør det lettere at tage højde for udfordringer af byggeteknisk og arbejdsmiljømæssig karakter allerede i planlægningsfasen.

Dette ordreseddelsystem hjælper dig til at være godt forberedt til en opgave. På den måde skal du ikke bruge for meget tid på at skaffe de rigtige materialer og værktøjer. Og du behøver ikke længere tage materialer fra servicevognen, som du skal huske at registrere på den enkelte byggesag.

Her kan du se et bud på en model til en ordreseddel fra BAM-bus.Byggeriets Arbejdsmiljøbus' konsulenter hjælper gerne med at tilpasse ordresedlen til de særlige behov, der måtte være i netop din virksomhed.

Kilde: BAM-bus.dk

 Af ksk@stark.dk