
Erhvervs- og Byggestyrelsen har udstedt det nye Bygningsreglement 2010 (BR10), som tråde i kraft fra 30. juni 2010. I en overgangsperiode på seks måneder, frem til årets udgang, kan der bygges efter både BR08 og BR10. Men fra 1. januar 2011 kan kun BR10 anvendes.
Det primære mål med det nye reglement er at reducere bygningers energiforbrug med ca. 25% i forhold til det tidligere reglement. Samtidig er det første skridt mod en yderligere reduktion på 25% fra 2015. Der ligger desuden en politisk målsætning om fortsat reduktion på mindst 25% i 2020. Det vil sige en samlet sænkning på 75% fra 2008 frem til 2020.
Det nye reglement sætter derudover fokus på et godt og sundt indeklima i bygninger, ligesom der er gennemført mindre ændringer omkring brandforhold og reviderede krav til tekniske installationer.
Du kan på denne side læse mere om de væsentligste ændringer i det nye bygningsreglement inden for fire forskellige typer byggerier:
- Nybyggeri
- Ændret anvendelse og tilbygning
- Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning
- Sommerhuse
BR10 stiller krav til, at boligejere som bygger om, renoverer eller udskifter bygningsdele skal vælge energirigtige løsninger, hvor det er rentabelt. På siden finder du også en oversigt over U-værdi og tegninger over foranstaltninger, der ofte er rentable at gennemføre (Rentable besparelser, bilag 6).
Få hurtigt overblik med STARKs BR10 folder i printvenligt pdf-format
Læs hele bygningsreglementet på Erhvers- og Byggestyrelsens hjemmeside
STARK har desuden samlet en masse nyttig viden til dig om energibesparelser i boligforbedringer. Information som du kan bruge til inspiration og støtte i rådgivningsarbejdet overfor dine kunder.
Bliv klar til effektiv energirenovering
Forbehold