STARKs bæredygtighedsteam

STARK har et stærkt og kompetent bæredygtighedsteam, der favner bredt.

Bæredygtighedsteamet sikrer integreret bæredygtighed gennem hele værdikæden - fra materialerne produceres til vores kunders byggerier står færdige, og gerne videre derfra for at sikre, at materialerne efterfølgende kan genanvendes. Dermed har vi en enestående mulighed for at bidrage til at nedbringe klimabelastningen i byggeriet og gøre vores til at nå i mål med ambitionen om en 70% reduktion af drivhusgasser i 2030.

Kristian Fribo er bæredygtighedschef og har en kæmpe viden om produktion og certificering af bæredygtige materialer samt stor erfaring med leverandørerne. 

I en årrække har han varetaget stillingen som Senior Sourcing manager i STARK Group og har samtidig været ansvarlig for STARKs Svanemærke-, FSC- og PEFC-certificeringer af bæredygtige produkter til de nordiske markeder. Han har blandt andet stået i spidsen for den største gruppecertificering i Nordeuropa tilbage i 2009. 
Han er uddannet skovingeniør i Danmark og har en fortid i træindustrien. I midten af 00’erne var han med til at opbygge et indkøbsnetværk af certificerede skove og savværker i Østeuropa, inden han i 2007 blev ansat i STARK. I dag sidder han i bestyrelsen for FSC Danmark, der arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift og har bred opbakning fra internationale organisationer som WWF og Verdens Skove.
Kristian Fribo skal løfte STARK til næste niveau inden for alle produktkategorier og sikre kompetent rådgivning om bæredygtighed.

Kent Fonseca er GENTRÆ-ambassadør og Logistikchef i STARK København og brænder for bæredygtighed og især for GENTRÆ.

Kent er trælast-uddannet, har 25 års brancheerfaring og har siddet med både salgs- og logistiksiden i STARK.  Bæredygtighed har altid været meget vigtigt for Kent Fonseca – både i sit arbejde og privat kalder han sig selv for klimakriger, og synes bæredygtighed er en af de vigtigste agendaer.

Han har været med til at udvikle GENTRÆ-konceptet og båret det fra et forsøgsprojekt, som Realdania har støttet med en million kroner til et nyt forretningsområde. 
 - Vi vil gerne være med til at gøre den lille forskel, der kan ændre det hele. Om 20 år skal vores børn kunne sige, at deres forældre har været med til at gøre en forskel. Ét af vores mottoer er: ’Det skal være så simpelt, at det er svært at forstå.’ Med egne ord om sit engagement i GENTRÆ-projektet siger Kent: Jeg er både billetsælger, er ham der sælger popcorn, giver elefanterne mad og står på scenen. Jeg laver det hele.
En stor del af Kents arbejde er også at tage rundt og tale med især entreprenører men også med bygherrer, for recirkulering af det brugte træ kan ud over en grøn samvittighed også give point til blandt andet DGNB-byggerier.

Louise Askær-Hune er Group Head of Sustainability i STARK Group. Siden 2015 har hun arbejdet med det strategiske fokus indenfor bæredygtighed i STARK Group. 

Louise Askær-Hune har en ph.d. indenfor klima og biogeokemi samt erfaring som miljøkonsulent og rådgivende ingeniør. De sidste fem år har Louise stået i spidsen for STARK GROUPs miljø- og klima-indsats og det strategiske arbejde med bæredygtighed. Hun har deltaget i regeringens Klimapartnerskab for Handel samt været med til at vinde Realdanias Circular Construction Challenge for STARKs første cirkulære produkt, GENTRÆ.

Læs mere om STARKs bæredygtighedspolitik og vores code of conduct