Bæredygtige fællesskaber

Sammen er vi stærkere, når det handler om bæredygtighed. STARK har brug for andres ekspertise og viden, og i fællesskab kan vi gøre hinanden klogere og sikre, at vi når de mål, som ingen af os kan nå alene. 

STARK prioriterer at være med i flere forskellige organisationer, initiativer og platforme, der alle handler om at skabe en bæredygtig verden. Herunder kan du læse mere om de enkelte organisationer.

UN Global Compact

STARK Group har, som den første forhandler og distributør af byggematerialer i Danmark, tilsluttet sig FN’s globale bæredygtighedsinitiativ for virksomheder ved at underskrive UN Global Compact.
Ved at tilslutte sig UN Global Compact, bliver STARK Group en del af verdens største bæredygtighedsinitiativ med over 10.000 virksomheder og 3.000 organisationer fordelt på mere end 160 lande.
Læs mere om UN Global Compact 

FSC®

FSC® (Forest Stewardship Council®) er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir, som dokumenterer, at mærkede varer har oprindelse i skovområder, der udnyttes bæredygtigt.
STARKs bæredygtighedschef, Kristian Fribo, sidder i bestyrelsen hos FSC Danmark. 
Læs mere om FSC-arbejdet i STARK 

PEFC TM

PEFC (Programme for the Endorsement of Forest CertificationTM) er et frivilligt værktøj til skovejere, der ønsker at kunne dokumentere en bæredygtig drift af skoven og til virksomheder, der ønsker at støtte en bæredygtig skovdrift og samtidig ønsker at dokumentere, at der er styr på sporbarheden af de træprodukter der anvendes i produktion eller videresalg.
STARK har siden 2008 haft en PEFC-sporbarhedscertificering, således at det kan dokumenteres, hvilken oprindelse træet har tilbage i værdikæden og dermed sikres, at træet stammer fra bæredygtige skovområder samt skovdrift. STARK er ligeledes medlem af PEFC.
Læs mere om PEFC

Green Building Council

Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger og det bebyggede miljø i Danmark.
Foreningens mål er at forbedre bæredygtigheden i byggeriet såvel som i det omgivende miljø ved at udbrede den danske DGNB-certificeringsordning. Med fokus på både miljø, økonomi og sociale forhold ønsker DGNB at fremme en helhedsorienteret tilgang til byggeri og byområder.
STARK har været medlem siden 2017. 

Sustainable Build

Sustainable Build er et partnerskab og en innovationsplatform, bestående af 32 organisationer og virksomheder på tværs af byggebranchens værdikæde – det er både producenter, leverandører, bygherrer, arkitekter, videninstitutioner og offentlige organisationer. Platformen medvirker til, at branchen kan samles og hjælpes ad med at fremme bæredygtige løsninger.
Formålet med Sustainable Build-partnerskabet er at skabe vækst for bæredygtige bygningsløsninger. De hjælper med at styrke konkurrenceevnen for bæredygtige løsninger og skalere nye produkter og forretningsmodeller gennem et stærkt fokus på at støtte innovative løsninger, lette videndeling og styrke samarbejdet på tværs af byggebranchen. 
STARK deltager med bæredygtighedschef Kristian Fribo.

Circle House Lab

STARK er en del af partnerskabet Circle House Lab. Det består af omkring 100 partnere, som tæller blandt andet flere af vores leverandører, samarbejdspartnere og kunder, der alle arbejder for at fremme cirkulært byggeri.
Partnerskabet af laboratoriet sikrer, at STARK kan holde sig ajour med udviklingen og rådgive vores kunder på bedste måde. 
Læs mere om partnerskabet 

Regeringens klimapartnerskab for Handel

Regeringens initiativ til at invitere erhvervslivet ind i maskinrummet, så vi i samarbejde og på tværs af brancher, kan finde fremtidens løsning på klimaforandringerne, hilses velkomment af STARK, der er med i klimapartnerskabet for handel repræsenteret af Sustainability Manager Louise Askær-Hune.

 

Dansk Industri - DI Byg: Netværk for cirkulær økonomi

Fokus på kommende EU-lovgivning og initiativer, mulighederne i og erfaringer med nye cirkulære forretningsmodeller, det danske Advisory Board for cirkulær økonomi, Sustainable Development Goals m.m. 
Netværket danner en platform, hvor vi kan udveksle erfaringer og videndele med andre virksomhed for en mere bæredygtig udvikling.

Dansk Industri – DI Byg: Netværk for bæredygtighed

Fokus på bæredygtighed i byggebranchen vedr. ny lovgivning (bygningsreglement, REACH, CPR, certificeringer m.m.) og potentialer indenfor forretningsdrevet bæredygtighed og FN’s verdensmål.