STARK bygger på en bæredygtig fremtid – hele vejen rundt

STARK har som erklæret mål at gå forrest i kampen for bæredygtigt byggeri. Derfor har vi eksempelvis opført Danmarks første DGNB-certificerede byggemarked, reduceret CO2-udledningen fra vores udlejningsmaskiner med 90 procent og etableret en dedikeret bæredygtighedsafdeling.

Vores medarbejdere uddannes i bæredygtighed, så de kan give håndværkere og bygherrer grundig rådgivning på området.

Og så har vi som de første i byggemarkedsbranchen tilsluttet os verdens største og mest ambitiøse bæredygtighedsinitiativ, UN Global Compact. Stark Group forpligtiger sig herved til at integrere Global Compacts 10 universelle principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption i virksomhedens strategi og drift, samt at bidrage til opnåelsen af FN’s 17 verdensmål.

Arbejdsmiljø- og miljøledelsessystem

STARK arbejder proaktivt for et sikkert og sundt miljø for vores medarbejdere, kunder, leverandører, entreprenører, besøgende og andre, der kan blive påvirket af vores aktiviteter. Arbejdsskader og tabte arbejdstimer måles månedligt og er rapporteret i vores årlige bæredygtighedsrapport.

Vi arbejder systematisk med arbejdsmiljø og miljø i STARK iht. ISO 45001 og ISO 14001 hhv. arbejdsmiljø og miljøstandarder. Derudover er alle vores forretninger FSC®- og PEFC-certificerede.

Det systematiske arbejde sikrer, at vores medarbejdere har den nødvendige uddannelse samt instruktioner og procedurer, der understøtter vores arbejdsmiljø- og miljøpolitikker.

STARK har fokus på klima og miljøforhold og driver vores forretninger på den mest ressourceeffektive måde for at mindske vores brændstofforbrug, elforbrug og affaldsmængder. Disse miljøparametre måles halvårligt og er rapporteret i vores årlige bæredygtighedsrapport. Læs bæredygtighedsrapporten her.

Produktkvalitet og integritet

STARK har processer for at sikre indkøb fra økonomisk sunde, pålidelige kilder, som driver etisk og ansvarlig handel med erklærede politikker for eksempelvis bestikkelse og korruption. Processerne indbefatter en løbende overvågning af leverandører, produktkvalitet og kundetilfredshed.

Høje etiske standarder på tværs af leverandørkæden beskytter os og vores kunder mod forstyrrelser i byggeprocessen og styrker vores fælles omdømme.

I STARK har vi en Code of Conduct, som beskriver vores værdier og leveregler. Det er et vigtigt værktøj til at hjælpe med at efterleve vores værdier i alle beslutninger og handlinger.

 

Oktober 2021