Genanvendelse af letbeton hos STARK

Genanvendelse af letbeton hos STARK

Hos STARK udvider vi hele tiden vores portefølje af services, hvor vi tilstræber at have ekstra fokus på miljøet. Et af dem er vores samarbejde med Xella om at samle byggeaffald i form af porebetonrester ind fra byggepladser, der derefter bliver genbrugt til ny beton.

Du får leveret Xella Big Bags sammen med din første leverance af betonprodukter. I dem kan du samle letbetonaffald, mens du er i gang med byggeriet.

Når den næste leverance af porebetonprodukter leveres, tages de fyldte big bags med igen. Restaffaldet læsses på lastbiler fra Xella. De kører i forvejen mod fabrikken i Tyskland, så det vil ikke være en ekstra tur.

På fabrikken bruges porebetonresterne i produktion af nye byggeblokke med mellem 20 og 30 procent genanvendt materialer.

Med denne ordning kan dit byggeaffald blive brugt igen.

Hvis byggeriet skal DGNB-certificeres eller er et Svanemærket byggeri, kan denne ordning være med til at bidrage med point.

Fordele for dig:

  • Optimering af byggepladsen.
  • Point på bæredygtighed i forhold til DGNB (PRO2.1 Byggeplads/byggeproces)

Kontakt en bæredygtighedsambassadør hos din nærmeste STARK, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne.

 

Maj 2022