Nyt energitilskud til boligforbedringer

Når du skal lave boligforbedringer til gavn for klimaet, så husk at minde boligejerne om, at de kan søge tilskud. 

Gennem Bygningspuljen er der fra 15. oktober afsat 245 millioner kroner, der kan søges om i 2020.

Ordningen løber frem til 2026, og den skal bidrage til regeringens ambitioner om at sætte skub i den grønne omstilling.

Hvad kan du få energitilskud til?

Dine kunder kan få tilskud til en lang række energiforbedringer.

Det kan eksempelvis være:

  • Optimering af husets skal, også kaldet klimaskærmen
  • Udvendig isolering af ydervæg 
  • Efterisolering af tag og loft
  • Udskiftning af facadevinduer og ovenlysvinduer
  • Konvertering til luft-til-væske-varmepumpe

sparenergi.dk kan du se hele listen med projekter, der kan søges tilskud til. Dine kunder kan på denne side også få et overslag på tilskud til deres renoveringsprojekt.

De finder ligeledes en guide til, hvordan de søger energitilskuddet. Det er vigtigt, at du orienterer dine kunder om, at de skal søge om tilskud, inden de laver en aftale med en håndværker.

Hvem kan søge om tilskud?

Man kan søge tilskud til renoveringer i helårsbeboelse, også sommerhuse der er registreret som helårsbeboelse i BBR.

For at få tilskud skal huset være energimærket efter 1. oktober 2012. Det gælder dog ikke for konvertering af varmepumper.

Læs mere om reglerne for tilskud på sparenergi.dk.

Spørg os til råds i STARK

Skal du i gang med boligforbedringer, der sparer energi hos dine kunder, står vi klar til at hjælpe dig med professionel rådgivning i STARK.

Sammen kan vi hjælpe hinanden med at bygge bæredygtigt, spare på energien og gøre noget godt for klimaet.

 

Oktober 2020

 

X

Vi bruger cookies

På www.stark.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.