Nyhed i STARK: Smukke og stærke trægulve fra Bjelin
Et udvalg af ægte plankegulve fra Bjelins brede sortiment af hærdet træ og de innovative sildebensprodukter i lamelparket med markedets nyeste og stærkeste kliksystem. Det kan du nu få i STARK. Bjelins gulvsortiment byder på smukke trægulve, der giver dig en følelse af ægte træ - med alt lige fra klassisk sildebensparket til mønstergulve og brede rustikke lakerede eller olierede planker i ask eller eg.
Sildebensparket med klik
Nu er det blevet endnu mere enkelt at lægge et sildebensparket – med 5G-kliksystem. Bjelin har skabt et sildebensparketgulv, der kan lægges flydende. Det er designet til at modstå alle de belastninger, der opstår ved sæsonbestemte variationer i temperatur og luftfugtighed. Ved at opbygge gulvet af individuelle stave, der mekanisk låses sammen, kan træets naturlige bevægelser som følge af sæsonbestemte variationer absorberes i samlingerne i gulvet. Med sine 14,6x69x345 mm (slidlaget er 2,6 mm) er stavene også nemme at håndtere. Sildebensparketten er designet til svømmende montering. Ved levering er stavene opdelt i A- og B-stave i separate pakker for at lette monteringen.
Brede planker
Bjelins Woodura er hærdede trægulve i brede planker. Woodura er den patenterede teknik, der gør det muligt at forstærke træ og anvende hele træet som råvare. Det er gulve af højeste kvalitet.Resultatet er hærdet træ som er mange gange stærkere og hårdere end traditionelt trægulv samtidig med at udseendet og følelsen af det ægte træ bevares.