…

Sådan stopper du indbrud og tyveri på byggepladsen

Danske håndværkere mister hvert år millioner af kroner på grund af tyveri og indbrud på landets byggepladser. Med 3 effektive tips bliver du godt rustet til at stoppe tyven. Det gavner både din forretning, effektiviteten og arbejdsglæden.

Du kan mindske risikoen for, at din byggeplads bliver tyvens næste mål, hvis du sørger for at sikre dig rigtigt på forhånd. Her får du tre tips til, hvad du kan gøre, så du effektivt kommer tyven i forkøbet: 

1. Kombinér mekanisk og elektronisk sikring 
Det, der stopper tyven effektivt, er god mekanisk sikring. Du bør installere låse, der ikke kan overskæres, og hegnet omkring byggepladsen skal være besværligt at flytte, forcere og klippe op. Så gør du det svært for tyven at bryde ind. 

Låse og hegn kan du supplere med alarmer og overvågning. Du kan fx montere chokdetektorer på indersiden af dine containere, så alarmen går i gang, så snart tyven begynder at banke. Du kan også montere alarmer på hegnet, som begynder at larme, hvis trådene klippes over, eller hegnet flyttes. Endelig kan du lave automatisk lystænding, så lyset tænder, så snart alarmen lyder. Så får overvågningen også bedre billeder af tyven.

Hos STARK finder du alt, hvad du skal bruge for at sikre din byggeplads effektivt mod ubudne gæster. Kig forbi din lokale STARK og få hjælp til at stoppe tyven, så du undgår økonomiske tab og ødelagte arbejdsdage. 

2. Hold orden på byggepladsen    
Når det roder på byggepladsen, forsvinder tingene lettere, og du får sværere ved at opdage svind og tyveri. Dit værktøj, udstyr og dine maskiner bør derfor lægges på plads, efter de er blevet brugt. Lås dem også forsvarligt inde, når du har fyraften. Så undgår du at friste tyven med dyre sager, der ligger og flyder.

Hos STARK får du også markedets nyeste nanoteknologiske sporingsløsning. Med SelectaDNA Trace opmærker du hurtigt og sikkert dit udstyr og elværktøj. Så kan de altid spores tilbage til dig i tilfælde af tyveri, og tyven får svært ved at omsætte dem. 

3. Hav en tjekliste og kontrollér jævnligt
Få en fast sikringstjekliste for din byggeplads, og gå den igennem hver dag. Kontrollér også jævnligt, at alarmer, overvågning, låse osv. fungerer, som de skal. Så slipper du for at bekymre dig, når du er kommet hjem.

Du kan printe en tjekliste til byggepladsen fra sikkerhedsfirmaet G4S her.

På mange byggepladser går bekvemmelighed forud for sikring. Men det er ikke så bekvemt i længden, når udstyr og materialer forsvinder. Derfor skal du huske, at hvis sikringsløsningerne kan føles besværlige for dig, så er de mindst ligeså besværlige for tyven. Og så virker de efter hensigten.