…

Klar til ny vægbelægning

Længes du efter glatte vægge med glasfilt? Eller vil du bare gerne af med de gamle tapeter? At skifte vægbeklædning er et godt forårsprojekt, og det kan du sagtens klare selv. For at komme godt i gang kræver det et godt overblik over processen, tiden og materialer, så du har alt klar, før du starter. Det overblik får du her!

Processen:
Når du skifter vægbeklædning er processen relativt enkel, men det kan give helt nyt liv til et rum, når bare det gøres rigtigt. Her får du en kort oversigt over processen:

  • Gennemgå væggene for tidligere behandlinger, og vurdér om det kræver afrensning af gammelt tapet, eller du kan nøjes med at fjerne løstsiddende tapet. 
  • Har du gammelt tapet på væggene, der skal fjernes, kan du bruge tapetopløser eller en tapetafdamper. Tapetafdamperen kan være en langsommelig proces, hvor det med tapetopløseren kan gå lidt hurtigere.
  • Har du malede vægge, kan du nøjes med at vaske dem grundigt med grundrens. Herefter skal huller spartles og efterfølgende slibes.
  • Til sidst skal væggen grundes.
  • Når dette er gjort, skal du have filten på. Her skal du være lidt fiks på fingrene for at få sat det ordentligt op. Slå evt. en lille stift i væggen og hæng en saks eller andet op i snor, så du har en lodlinje. Hænger første bane skævt, bliver det meget synligt længere henne.
  • Til sidst er du klar til at male henover filten. 

Tiden
De fleste bliver overraskede over, hvor lang tid det egentligt tager at fjerne tapet. Derfor skal du gøre dig selv en tjeneste og sætte to weekender af til projektet.

Materialerne
Når du først er trukket i arbejdsbukserne, har dækket af og måske allerede påført det første lag af tapetopløser, er det ikke sjovt at opdage, at du har glemt en spatel til at fjerne tapetet med.

Huskeliste til glasvæv og filt:
  • Vævklæber
  • Vævfylder
  • Vævspartel
  • Saks
  • Polyfilla spartelmasse
  • Pensler
  • Malerrulle
  • Maling
  • Vaterpas
  • Hobbykniv
  • Malertape