…

Undgå fugt i facaden

Det er vigtigt, at fugtskader udbedres hurtigst muligt. Griber du hurtigt ind kan du begrænse skadernes omfang.

Smeltevandsskader:

Når store dynger af sne smelter, virker det som om at sneen smelter nedefra. Det skyldes, at sneens kapillærer leder smeltevandet nedad. Nederst i snedyngen samles en større vandmængde, som giver et stort nedadrettet vandtryk grundet snebunkens vægt.

Forårets komme vil ofte afsløre fugtskader, hvis snedyngen har ligget op ad sokkel og mur. Ligeledes ses der ofte store fugt- og frostskader på trapper og i kælderskakte.

Sørg for at det fugtbeskadigede område kan tørre ud. Sørg for god vandafledning af området og hold øje med om fugtskaden fortager sig.

Opstigende grundfugt:

Murværkets forskellige lag absorberer opstigende fugt med tilhørende salte. Når vand fordamper, transporteres disse salte inde i selve murværket. Denne proces foregår kontinuerligt, og kan resulterer i både indvendige og udvendige skader.

Er bygningen ikke forsynet med et kapillarbrydende lag mellem sokkel og murværk, vil der foregå en vandring af grundfugt via soklen op i bygningens øvrige konstruktion.

Salte:
Salte findes naturligt i mineralske materialer som jord, grus, sand og strandsand. Vintersaltes eller sandes arealerne omkring en bygning, vil denne salt bortledes af regnvand og sive ned i jorden. Saltene vil opløses af det naturlige vandindhold i terrænet og føres med dette vand ind i murværket, hvor de ophobes.

Så længe saltene forbliver inde i selve murværket gør de begrænset skade. Det er først i det øjeblik, saltene trænger gennem murværket og får luft så de krystalliserer (saltudblomstring), at de for alvor får en nedbrydende virkning på bygningsmaterialerne.

For at standse saltvandringen, må fugtvandringen først standses. Fugtskadens årsag skal konstateres, og en målrettet fugtsikring iværksættes.

Frostsprængninger:

Udvendige trapper, hvad enten de er over eller under terræn, og støbte gangarealer lider ofte af fugt- og frostskader.

Fugtindtrængning gennem utæt slidlag og vintersaltning er faktorer, der forkorter levetiden på en trappe betydeligt. Trappens slidlag vil erodere, og det øgede fugtoptag kan medføre frostsprængninger.

Svampe:
Mug og svampeangreb går ofte hånd i hånd med fugt- og vandskader, og skimmelsvamp er måske den mest udbredte. Skimmelsvampe i boligen giver et dårligt indeklima og kan medføre helbredsgener. Det er meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er over for skimmelsvampe.

Skimmelsvampe sidder ofte i de bløde fuger i overgangen mellem gulv og væg. I fugtige og dårligt isolerede boliger kan skimmelsvampene vokse på vægge og lofter eller bag møbler, f.eks. skabe og reoler, der står op ad en kold ydervæg. Skimmelsvampe kan også sidde skjult bag tapet eller inde i væggen bag spånplader og lignende beklædninger.

Også i nye boliger kan der være skimmelsvamp, hvis der er fugt og næring til stede. Svamp skal konstateres i laboratorium. Kontakt specialfirma – også ved tvivl.

Derfor skal du fugtsikre
Fugtige kældre og opstigende grundfugt er kendte begreber overalt. Tiltagende klimaforandringer med større nedbørsmængder på vore breddegrader vil utvivlsomt sætte mere fokus på dette problem i fremtiden.

Især ældre huse lider af fugtproblemer, da viden om og midler mod effektiv fugtsikring ikke var tilstrækkelige i datiden. Nyere huse, specielt i lavtliggende områder, kan i fremtiden risikere at blive ramt af større mængder udefrakommende fugt.

Fugt – hvad enten den kommer indefra eller udefra – har adskillige ødelæggende virkninger. Sammen med salte er fugt årsagen til praktisk taget alle skader på bygningsmaterialer.

Træværk rådner på grund af svampeangreb. Puds og mørtel taber sin styrke, bliver sandagtig, smuldrer og mangler vedhæftning. Maling og tapet ødelægges, og teglsten eroderer.

Indeklimaet bliver ofte forringet ved fugtproblemer. En ubehagelig, kølig fugtighed giver grobund for dannelse af mug og skimmelsvampe samt spredning af skadelige sporer i luften.

Endelig vidner fugtproblemer om dårlig eller fejlagtig isolering, hvilket resulterer i øgede omkostninger til opvarmning.

Effektiv fugtsikring, god ventilation og korrekt isolering er medvirkende til at sikre et godt indeklima i kældre og boligarealer under terræn. Afhængigt af boligens alder og type er der flere ting du bør holde øje med:

Ældre, kolde boliger

I ældre boliger kan der være fugt fra en gammel vandskade. Det kan f.eks. være et utæt tag eller ødelagte vandrør. Kolde og dårligt isolerede huse kan være fugtige, uden at der er en egentlig vandskade. Fugten i luften er nemlig tilbøjelig til at sætte sig på de kolde vægge som kondens.

Nyere, tætte boliger
Nyere, tætte boliger kan være fugtige. Her er årsagen ofte dårlig udluftning. I den tætte bolig kan fugten fra vores aktiviteter som badning, madlavning og tørring af tøj give problemer. Det sker, hvis fugten ikke bliver luftet ud, enten gennem åbne vinduer eller gennem udsugning (f.eks. ventilator i badeværelset eller emhætte i køkkenet).

Helt nye boliger

I helt nye boliger kan fugten stamme fra byggeriet. Hvis byggematerialerne har været våde, da de blev bygget ind i konstruktionerne, kan fugten have svært ved at slippe ud senere. Det kan give fugtskader og skimmelsvamp – selv i et nybygget, velisoleret hus.