…

Er du grillsikker?

En grillaften skal være fyldt med hygge og gode oplevelser. Og så skal der være styr på sikkerheden. Ved at følge nogle få nemme råd kan du få en sikker grilloplevelse for dig og din familie.

10 tips til en sikker grilloplevelse:

  • Enhver havegrill er skabt til UDENDØRS brug - og må derfor aldrig anvendes indenfor

  • Brug aldrig brandfarlige væsker som tændvæske, sprit, benzin eller lignende ved grillen

  • Tjek regelmæssigt regulatoren på din gasgrill for utætheder

  • Flyt aldrig grillen, når den er varm

  • Lad asken blive kold, før du tømmer askeskuffen

  • Børn skal altid være i selskab med en voksen ved grillen

  • Brug altid grillhandsker, når du arbejder med grillen

  • Når du bruger grillstarter, skal den altid stå på et stabilt, varmefast underlag

  • Opbevar altid dine kul tørt, så de er klar til næste gang

  • Brænd risten af lige efter brug, så madresterne fjernes, og risten er klar til næste gang


Et godt råd er også, at du altid bør læse brugervejledningen til din grill. Her finder du alle de informationer, du skal bruge for at skabe en god og tryg grilloplevelse.