…

Hvilken grill-type er du?

Uanset vejr og sæson, så står det klart, at danskerne er glade for at grille. Inden du køber din grill, bør du dog overveje, hvilke behov den skal dække. Er du typen, der gerne vil lave hurtig mad og har brug for at grillen skal kunne tændes og bruges i løbet af 5-10 minutter? Eller bruger du gerne en halv time på, at grillen bliver klar imens du marinerer bøfferne? Skal den både kunne tilberede et par pølser, når I er to, men også meget mad, når I er mange? Og naturligvis om det skal være en kul- eller gasgrill?

I STARK kan kan du finde en grill, som passer til dit behov, og hvis du er i tvivl om hvilke fordele, der er ved hver type af grill, så læs med her. STARK guider dig, så du kan vælge den rette grill til dit behov.

Kulgrill – den tradionelle
En kulgrill tager længst tid at tænde op, så den kræver en lille smule mere planlægning af madlavningen. Til gengæld er der skruet helt op for hyggen, og for nogle bliver det nærmest rituelt at holde øje med grillen og nænsomt rykke lidt på bøffer og andet godt, der grilles. Kulgriller fås i mange størrelser, så den kan tilberede mad til større familier eller blot grille pølser til to, alt efter hvilken størrelse, du vælger.

Når du griller med kul, fungerer det lidt som et ekstra krydderi. Med en kulgrill kan du også eksperimentere med smagsnuancer – prøv f.eks. at skifte briketter ud med trækul, der skulle give en endnu mere markant smag til kødet. 

Husk, at du også kan købe grillkul af højeste kvalitet i STARK. 

Gasgrill – rigtige mænd bruger også gas!

En gasgrill starter nemt op og er klar til brug på 5-10 minutter. Det kan være en stor fordel for planlægningen og madlavningen.  

En anden ting, der skal tages stilling til er håndteringen af gasflasken. Det er ikke farligt, hvis alle slanger og flasker er monteret rigtigt. Sørg for at læse fabrikantens vejledning grundigt. Tjek også Sikkerhedsstyrelsens guidelines før du går i gang.

Temperaturen er meget nem at justere på en gasgrill. Det betyder, at du hurtigt kan komme i gang med at grille, og det kan tit være en fordel, hvis du har små børn. Det er nemt og hurtigt at skrue op og ned for varmen ligesom på et komfur, og en gasgrill er også hurtig kold efter brug.Hvis du vælger en gasgrill, er der flere størrelser at vælge i mellem, men ofte er de noget større, og du skal derfor tænke over, hvordan din have og terrasse er indrettet, så du er sikker på, at der er plads nok.