…

Danskernes foretrukne forårsprojekter

For mange boligejere ligger udendørs vedligeholdelse, renovering eller haveprojekter højt på listen over forårets aktiviteter. Alt efter hvilken bolig du har, og hvilke krav og ønsker du har til dit hjem, kan du have forskellige projekter hen over året. Alligevel oplever vi hos STARK, at følgende typer projekter har jeres fokus i forårsmånederne: 

Ude i haven
Når foråret pibler frem, er det tid til at gå haven og terrassen igennem for eventuelle skader. Fliser, hegn eller træ trænger måske til reparationer oven på vinteren. En af de mest populære projekter for danske boligejere handler om terrassen.

Sådan reparerer du stenterrassen

Hvis hækken ikke rigtig er kommet op endnu, og du trænger til at skærme dele af haven af, så er der mange muligheder for at sætte hegn, der både kan give privatliv og inddele haven i mindre, overskuelige ”rum” – f.eks. rundt om en lille terrasse. Få gode råd til, hvad du skal huske, når du sætter dit hegn:

Huskeliste til hegn 


…
…
Har du træværk, der er ødelagt, kan det tage lang tid at reparere og vedligeholde. Men du kan forlænge træets levetid, hvis du gør det rigtige forarbejde. Brug en god træbeskyttelse, der både holder træets farve, og beskytter mod solens stråler og råd eller svamp. Vi giver dig 3 trin, der leverer det bedste resultat i denne guide:

Fra træt til trimmet træ 

Husets ydre
Husets facade kræver grundig vedligeholdelse, da den beskytter huset mod fugt, vind og andre miljøbelastninger. Facaden er også en vigtig del af boligens udseende og fremtoning. Der er mange muligheder for at renovere en træt eller slidt facade, f.eks. med facadeprodukter i fibercement, der endda er vedligeholdelsesfrie. Først skal der dog være styr på det basale. En af de store udfordringer med forskellige facader, er risikoen for fugt. Her kan du læse om, hvordan du kan undgå denne fare:

Undgå fugt i facaden 

Når facaden alligevel skal renoveres, er det oplagt at vurdere, om der også skal efterisoleres med en facadeisolering. På den måde kan man spare både på energien og varmeregningen. En korrekt renovering af facaden betyder, at den ofte kan holde i de næste 15-20 år. En løsning, der på lang sigt er rigtig god økonomi i. Læs vores tips til, hvordan du kan undgå de værste faldgruber, hvis du skal efterisolere:

Efterisolering kan give store skader

Tag, vinduer eller døre
Et af de lidt dyre projekter, som danskerne kaster sig over i foråret, er nyt tag eller tagrenovering. Det er en ordentlig omgang at investere i helt nyt tag, men du kan faktisk udskyde udgiften i mange år, hvis du får lavet en grundig tagrenovering.

Ved en tagrenovering får taget først et gennemgribende tjek, de nødvendige reparationer bliver lavet, og taget renses for alger. Det giver hele boligen et visuelt løft og koster i gennemsnit en fjerdedel af, hvad et helt nyt tag koster. Hvis du skal have en ekspert til at gennemse dit tag, eller selv vil i gang, så læs denne artikel og få et overblik over, hvad der skal tjekkes:

Giv dit tag et tjek 

Er det i stedet dine vinduer, der trænger til udskiftning, så har vi spurgt vores husarkitekt Kristian Simonsen til råds. Læs hans anbefalinger her:

Arkitektens råd inden du køber nye vinduer 

De kolde måneder kan være rigtigt hårde ved både vinduer og yderdøre, der gerne skal præsentere sig pænt – ellers kan det skæmme hele boligens udseende. Frost og nedbør slider på den dør, der bruges oftest, men heldigvis er der råd at hente, så du måske slipper for at skifte den foreløbig.

5 forårstjek til yderdøren