…

Ny trepartsaftale: 27.000 kr. i straf pr. manglende læreplads

Det koster det ca. 27.000 kr. pr. manglende læreplads i firmaet. Samtidig mindskes dine udgifter til at tage lærlinge ind, ligesom der indføres bonus for lærepladser. Få det hurtige overblik over trepartsaftalen her.

Den seneste trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter skal øge dit incitament til at tage lærlinge ind i firmaet. Det sker ved at indføre en økonomisk straf for ikke at oprette nok lærepladser.

Samtidig mindsker aftalen de økonomiske udgifter for firmaer, der opretter lærepladser. Endelig indfører aftalen en række økonomiske bonusser.

Sådan fungerer den nye aftale
Fremover får alle virksomheder tildelt en såkaldt måluddannelsesratio, der viser, hvor mange praktikpladser den enkelte virksomhed skal oprette. Opfylder din virksomhed ikke målet, koster det fra 2018 ca. 27.000 kr. pr. manglende praktikplads. Måluddannelsesratioens udformning afventer at blive forhandlet endeligt på plads.

Fra 2017 er der indført øget lønrefusion på 7,4 pct. til elever på skoleophold.

Det såkaldte AUB-bidrag for faglærte nedsættes med 295 kr. pr. faglært i firmaet pr. år.

Uddanner du i firmaet flere elever end i de foregående tre år, får du en bonus på op til 15.000 kr. pr. ekstra elev om året – forudsat, at firmaet opfylder sin måluddannelsesratio. 

Derudover kan du se frem til en bonus på op til 5.000 kr. pr. elev på de såkaldte fordelsuddannelser, som dit firma indgår uddannelsesaftale med. Fordelsuddannelserne omfatter fx snedker, anlægsstruktør og træfagenes byggeuddannelse. Du kan se hele listen her.

Du kan læse mere om den nye trepartsaftale hos Dansk Byggeri og Beskæftigelsesministeriet.