…

Branchevejledning om projekterendes pligter

Laver du som entreprenør også projektering? Arbejdstilsynets vejledning giver dig hurtigt overblik over dine pligter, så du nemmere planlægger arbejdet og sparer tid.

Arbejdstilsynet har sammen med en række brancheaktører lavet en ny vejledning om projekterendes pligter i forhold til arbejdsmiljøet på byggesager. Så får du lettere ved at danne dig et hurtigt overblik over de krav, som dit firma skal opfylde. På den måde minimerer I risikoen for ulykker, letter planlægningen af byggeprocessen og styrer nemmere uden om påtaler og bøder.

Du kan her læse hele den nye branchevejledning om rådgiver og projekterendes pligter i forbindelse med arbejdsmiljø.

6 tips til dig, der projekterer eller rådgiver
I branchevejledningen anbefaler Arbejdstilsynet bl.a., at du som entreprenør, der også laver projektering eller fungerer som rådgiver for bygherre, følger nedenstående tips til arbejdsmiljøarbejdet på jeres byggesager. Så bliver det nemmere for jer at planlægge, koordinere og igangsætte indsatserne i løbet af byggeriet.

1. Hvem er projekterende på byggesagen? Start med at identificere de roller og ansvarsområder, hver enkelt projekterende firma skal have i forbindelse med projektet.

2. Sørg for, at alle involverede kender deres rolle(r) i projektet.

3. I kan holde jer opdaterede på ny lovgivning og arbejdsmiljøpraksis via nyhedsbrevene fra Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg. Derudover kan I holde øje med www.byggeproces.dk, hvor der offentliggøres møder og workshops om emnet.

4. Overvej, om du som projekterende eller rådgiver bør tage den lovpligtige uddannelse for arbejdsmiljøkoordinatorer, som giver kendskab til de arbejdsmiljømæssige pligter og ansvar.

5. I kan derudover med fordel benytte jer af en arbejdsmiljørådgiver til at understøtte, at pligterne bliver overholdt.

6. Desuden kan I udarbejde et læringsdokument, som føres gennem hele byggeprocessen. Her kan I løbende notere arbejdsmiljømæssige udfordringer samt de gode løsninger, som I finder undervejs. Når projektet er afsluttet, kan I gennemgå dokumentet for at se, hvad I kan tage med til kommende projekter.
Du finder her en enkel og hurtig tjekliste over alle dine arbejdsmiljøpligter og ansvarsområder som projekterende.

STARK hjælper dig til effektivt byggeri
I STARK står vi altid klar til at hjælpe dig med dit byggeri, så du indfrier kravene og kommer sikkert og effektivt i mål med projektet.