…

Stor vækstvirksomhed sparer tid og penge med STARK’s tøjwebshop

BM Byggeindustri A/S er en virksomhed med mange års erfaring inden for præfabrikeret modulbyggeri. Virksomheden er de senere år vækstet kraftigt, hvilket også har betydet en stor tilvækst af medarbejdere.

BM Byggeindustri A/S har indgået en aftale med STARK Hobro om en skræddersyet tøjwebshop. Virksomheden har valgt en løsning, hvor ledelsen har udvalgt et sortiment, som medarbejderne så kan vælge imellem, når de skal have ny arbejdsbeklædning.

Tøjwebshoppen er leveret uden beregning og som en del af den beklædningsaftale, der er indgået imellem BM Byggeindustri og STARK Hobro.

182 timer på administration af arbejdstøj
Tidligere havde vores værkfører Michael Søndergaard ansvaret for at holde styr på virksomhedens køb af arbejdsbeklædning, sikkerhedsfodtøj og personlige værnemidler til alle medarbejdere. I takt med vores kraftige vækst på meget kort tid, har vi nu rundet 182 medarbejdere, og det stopper ikke her” siger produktionschef Brian Søndergaard Hansen, ”– vi vil komme til at skulle ekspandere mere”.

”Tid er penge og vi vil bruge tiden på vækst og smarte online løsninger, frem for tungt administrativt arbejde.”, Brian Søndergaard Hansen, Produktionschef BM Byggeindustri A/S

Den markante vækst har også betydet en mærkbar stigning i mængden af administrativt arbejde for værkfører Michael Søndergaard. Tidligere brugte han et Excel-ark, hvor alle medarbejdernes køb blev registret. Herefter blev faktureringen sendt videre i deres interne system, hvor de skulle behandles og godkendes. Alt i alt en proces der sammenlagt let kunne tage op til 30 min. pr arbejdsmand – for inden medarbejderen fik lagt sin bestilling og gik ud af kontoret igen, var tiden hurtigt gået.

”I dag har vi 182 arbejdsmænd ansat, hvilket svarer til cirka 91 timers forbrug i blot administrativt arbejde. Denne arbejdsgang foregik hos os op mod 2 gange om året, altså et tidsforbrug på 182 timer årligt,” fortæller Brian Søndergaard Hansen.

Webshoppen skulle passe til vores behov
Selvom medarbejderne hos BM Byggeindustri er kvalitetsbevidste og ved hvad de vil have, er ledelsen hos BM Byggeindustri meget bevidste om deres valg af sortiment.

”Det er vigtigt at udstråle en ens og matchende profil overfor vores kunder, og derfor er vi nødt til engang imellem at vælge på vegne af alle i virksomheden,” fortæller produktionschef, Brian Søndergaard Hansen.

BM Byggeindustri har i aftalens indgåelse med STARK Hobro også haft nogle krav til STARK´s tøjwebshop og til de funktioner, som blev skræddersyet til netop deres behov. Hvis de skulle have det optimale ud af webshoppen, skulle den:

  • være nem at overskue
  • være brugervenlig og intuitiv for alle medarbejdere
  • kunne fastsætte et budget til medarbejderne, med mulighed for allokering
  • give mulighed for fleksibel saldoregulering
  • kunne give ledelsen statistikker og indsigt i hver enkelt medarbejders køb, både samlet og individuelt pr. afdeling. 

Hvordan fungerer STARK´s tøjwebshop i praksis?
I dag foretager alle medarbejdere hos BM Byggeindustri alle køb af arbejdsbeklædning, sikkerhedsfodtøj og personlige værnemidler på STARK’s tøjwebshop. Det betyder at værkfører, Michael Søndergaard ikke længere skal bekymre sig om at bruge administrativ tid på langsommelige processer, men derimod kan glæde sig over en effektiv og smart webshopløsning fra STARK.

”Derudover har processen fra kundemøde og webshop oprettelsen fungeret aldeles professionelt samt hurtigt, og når vi har spørgsmål til STARK tøjwebshoppen, får vi hurtig hjælp og service,” fortæller værkfører Michael Søndergaard.

”STARK er professionelle og seriøse hele vejen rundt. Vi er glade for løsningen og ser frem til et langt og stærkt samarbejde med STARK Hobro,” slutter han.

Er du interesseret i at høre mere om STARK´s tøjwebshop, og hvordan vi kan tilpasse den til netop dine behov? Så gå ind på vores kontaktformular. Når du har udfyldt den, kontakter vi dig hurtigst muligt.