3 råd fra arkitekten om nye vinduer

Arkitekt Kristian Simonsen fra Byggetilladelsen.dk giver sine råd til, hvad du skal tænke på, når du skal have nye vinduer i boligen. Det er ikke kun vinduernes energimærkning, der gør forskellen, men også hvordan vinduerne passer til huset og til dig.

Udseende – vinduerne skal passe til boligen
Det er vigtigt at vinduerne passer til resten af husets udtryk. Der findes mange forskellige typer vinduer. Dannebrogsvinduer, bondehusvinduer, 2-delt, 3-delt. Print et billede ud af dine facader og tegn dine vinduer på. Det giver en god fornemmelse af hvordan det tager sig ud i virkeligheden.

Vedligeholdelse – vælg rigtigt fra starten
Gør op med dig selv hvor meget tid du vil bruge på vedligeholdelse af dine vinduer. Trævinduer skal males hvert. 5. år, mahogni skal have olie en gang om året hvor træ/alu stort set ikke kræver vedligeholdelse.

Funktionalitet – hvor og hvordan skal vinduerne bruges?
Tag stilling til hvilke funktioner dine vinduer skal have. Skal det være med energiruder? skal der være ventilationsspalte i? Skal det fungere som en flugtvej i eksempelvis værelser? Skal de være indbrudssikret?

Vinduer i flere materialer - træ, plast eller træ/alu

Hvad vinduernes materialer angår, er der flere ting, du skal tage højde for:
  • Vinduer i plast er praktiske, men passer de stilmæssigt til dit hus?
  • Vinduer i træ er flotte, men er du indstillet på jævnlig vedligeholdelse?
  • Vinduer i træ/alu er en kombination med begrænset vedligeholdelse, men er den løsning optimal til dit hus?

Først og fremmest bør du indhente konkret information om de enkelte producenters vinduestyper. På den måde får du nødvendig viden om alt - lige fra valg af glas til vinduernes isoleringsværdi. Det er som bekendt bedre at beslutte sig på grundlag af viden frem for fornemmelser. Særligt når det gælder noget så omfattende som udskiftning af vinduerne i din bolig.