…

Århus Bugten bliver nydt gennem store vinduespartier

Opskriften på drømmehuset er enkel for kølemontør Lars Laursen og Julia, der er ejendomsmægler. Man sælger det tidligere hus og får lidt penge med. Derefter henter man inspiration til byggeriet og indretning, og bruger de bedste idéer på sit eget, nyopførte parcelhus. Så får man det nøjagtig, som man vil have det. Efter to års hårdt arbejde er Lars og Julias 208 kvadratmeter store fuldmurede hus ved at være færdigt. Halvdelen af huset er i halvandet plan med tilhørende terrasser omhegnet af glas og har en storslået udsigt over Århus Bugten. Ikke mindst gennem de smukke, sydvendte vinduespartier.

Idé

Der skulle mange tegninger til
”Det startede egentlig med det gamle hus, som jeg havde gjort i stand fra A-Z. Efter det havde vi begge en drøm om et større hus”, fortæller Lars. ”Jeg måtte simpelthen bygge mit eget hus op fra grunden. Så vi hentede mange idéer, ikke mindst Julia, der jo daglig ser flere huse i sit job som ejendomsmægler. Så vi satte os ned og begyndte at tegne. De første udkast var noget værre noget, men pludselig lykkedes det at lave en skitse over, hvordan det skulle se ud”, siger han.

Speciel jernkonstruktion på første sal
”Skitsen rummede mange af de ting, vi havde set. Indgang med hall, terrasse på taget osv. Så det var bare at gå i gang. Men først skulle min kammerat, der har læst til konstruktør, tjekke tegningerne og tegne 3-dimensionelt”. Tegningerne har resulteret i et hus, der er bedre, end de forestillede sig. Terrassen på taget med det klare glas vendt mod bugten er én ting. Det matterede glas i resten af rækværket og den specielle jernkonstruktion på 50 kvm. uden skillevægge på første salen, er noget andet.

…
…

Udførelse

Gode priser og rådgivning
Tilbud og priser fra STARK var heldigvis i orden. ”SelvByg koordinator Lars Christoffersen fra STARK, Risskov ved, hvad han snakker om. Ikke fordi han er kommet med løsninger. Vi har jo hele tiden vidst, hvordan vi ville have det. Men han har rådgivet omkring materialer”, siger Lars.

Selvbyggeri på deltid
Hver dag Lars er kommet fra arbejde, har han lavet så meget han kunne. ”Den måned, jeg brugte på at lave fundament, havde jeg fri. Og så lavede jeg en 6 måneders aftale med mit arbejde om kun at arbejde mandag, tirsdag og onsdag. Derefter stod den på hårdt arbejde fra 6 morgen til 21 aften. I en del af perioden, hvor det gik rigtig hektisk for sig, boede familien i et lejet sommerhus. ”Gu var det hårdt, men jeg kan godt li’ det. Det ligger i blodet”, siger Lars.
…
…

Opfølgning

4 hurtige til Lars Laursen:

Hvad har været den største udfordring?
”Koordineringen”, svarer han hurtigt. ”Timingen mellem de forskellige håndværkere. Hvem kommer hvornår osv. Der skal planlægges i forhold til materialer og indsatser. Det har været en stor proces”.

Hvad er du specielt stolt af?
”Jamen, det er stuen med de store vinduespartier og udsigten over bugten. At stå i stuen og nyde det syn, er en fornøjelse. Men vi er også glade for processen med at finde de rigtige idéer. Vi har fået det med, vi gerne ville”, konstaterer han.

Har du et godt råd?
”Handler det om folk, der aldrig har prøvet sådan noget før, har jeg ét godt råd: Tag professionelle folk med og gennemtænk til mindste detalje, hvordan du ønsker det endelige resultat.”

Hvad er næste projekt?
”Indtil videre behøver jeg ikke overtale Julia til flere projekter. Jeg skal nemlig have lavet de udendørs ting, når frosten forsvinder - altså færdiggørelsen af terrassen”.