…

Det skal du vide, inden du køber døre

Uanset hvilken bolig du ejer, så er der helt særlige behov for både indvendige døre og yderdøre, som du bør overvejer inden du køber.

Indvendige døre
Spørg dig selv; hvordan skal din dør opfylde det behov, du har til din bolig og rummet hvori døren skal sidde?

Vil du have mere lys og en bedre sammenhæng mellem rummene, så er en glasdør måske den rette for dig. Hvis døren skal sidde mellem fællesarealer, som køkken eller stue, og et privat værelse, så kan du stadig vælge en glasdør, blot med en uigennemsigtig overflade. På den måde får du stadig fordele ved lyset uden, at det går ud over privatlivet.

En anden mulighed, du kan overveje er en lyddæmpende dør, f.eks. den, der fører ud til entreen eller døren ind til ungernes værelse. Eller måske er dit behov at skabe et trygt og sikkert miljø medvirkende til, at du bør vælge en brandhæmmende dør?

Det kan også være en mere pladsbesparende løsning, du er ude efter, og så kan du kigge på om skydedøre er vejen frem for dig. Du kan både finde skydedøre, der helt forsvinder ind i væggen og skydedøre, der hænger udenpå væggen. Ens for begge typer er, at du får mere gulvplads og vægplads, især hvis du vælger en skydedør, der går ind i væggen.

Også dørens materiale kan også have noget at sige. De døre, hvor risikoen for slitage er størst, skal være af et materiale, der kan modstå en mere hårdhændet behandling, om som også er lettere at rengøre.

Endelig skal du se på boligens byggestil og den stil, du selv har valgt for resten af indretningen. Er dit hus en smuk, ældre patriciervilla, så kalder stilen mere på en klassisk fyldningsdør - medmindre du har indrettet dig med moderne, strømlinede møbler. Vægfarve, gulvbelægning og møbler kan også spille ind på det udtryk, du får med forskellige typer af indvendige døre.

 

Udvendige døre
Med yderdørene er der lidt andre aspekter at overveje. Døren skal dog også passe til boligens stil, og her bør du gå efter en type dør, der understreger boligens udtryk. Så en murermestervilla fortjener en massiv, klassisk dør og en villa fra 60’erne kan bære en mere glat og strømlinet dør.

Udvendige døre og særligt hoveddøre, skal kunne tåle vejr og vind samt hyppig brug. En yderdør er ikke helt så nem at skifte, så du kan med fordel vælge en af virkelig høj kvalitet, da den kommer til at holde meget længere.

Netop vejr og vind har særlig betydning for en yderdørs vedligehold. Vælg derfor en dør, der ikke kræver det store og som kan modstå regn og skidt.

Udvendige døre er tilmed også et af de steder, hvor varmen nemmest kan slippe ud af boligen, så vær opmærksom på det, hvis du ønsker at spare lidt ekstra på energiregningen. Bygningsreglementet stiller krav til yderdørens U-værdi, der ikke må være højere end 1,8. U-værdien siger noget om varmetabet gennem døre, så jo lavere værdien er, jo bedre er døren for din varmeregning.

Glem ikke:

  • Tilbehør som greb, nøgleskilt og låsecylinder
  • Fastgørelse, så som skruer og kiler, der skal passe til det materiale, som din væg er lavet af
  • Isolering og forsegling, som silikone til mellemrummet mellem muren og karmen. På en yderdør har det meget at sige for evnen til at isolere.
  • Gerigter eller flexkarm.
  • Sparkeplade til yderdøren