…

Ovenlysvinduet gav liv til huset

Ovenlysvinduer er oftest forbundet med boliger i flere plan. Men faktisk har parcelhuset fantastiske forudsætninger for at etablere ovenlys gennem taget og få dagslys ind i selv de mørkeste områder af huset.


Fra mørke til lys
Et par af boligtypens knap så positive kendetegn er den lavloftede stue og den dunkle fordelingsgang. Mange kvadratmeter i ét enkelt plan. En af hustypens helt store udfordringer er at få dagslyset bragt langt nok ind i boligen, der kan fremstå mørk, ligesom husets lave lofter ikke bidrager til den gode rumfølelse.

En overset løsning med en stor effekt er at montere ovenlysvinduer. Det kan gøres enten ved at etablere en lysskakt eller ved at lade loftet gå til kip. Begge løsninger er enkle at udføre for tømrermesteren. Ovenlysvinduer lukker dobbelt så meget dagslys ind i boligen i forhold til almindelige facadevinduer. Derfor vil man opleve en stor forvandling, når lyset pludselig strømmer ind i områder af boligen, som før lå hen i mørke og var afhængig af kunstigt lys.


Solvarme hjælper dig til en lavere varmeregning
Med ovenlysvinduer vil man udover den øgede mængde dagslys også kunne få glæde af et forbedret indeklima. Vinduer, der sidder højt i taget, er typisk elektrisk oplukkelige og kan ”programmeres” til at åbne automatisk på forskellige tider af dagen efter behov. På den måde kan luften nemt udskiftes, hvilket hjælper beboerne til at holde sig friske, koncentrerede og udhvilede. En regnsensor sørger for at lukke vinduet, hvis det danske vejrlig byder på nedbør.

I årets koldere måneder vil man desuden have glæde af solvarmebidraget, der hjælper til at holde varmeregningen nede. Parcelhusejere, der interesserer sig for at renovere og energioptimere hjemmet, kan i det hele tage investere i VELUX ovenlysvinduer med ro i sindet. De overholder nemlig allerede nu de forventede energikrav til BR2020.

Ovenlysvinduer kan betale sig
Enhver husrenovering skal give et afkast i form af øget komfort, lavere energiomkostninger eller eventuelt en forhøjet salgsværdi. En undersøgelse fra 2015 foretaget af Boligsiden påviste, at ovenlys i en bolig er en af de faktorer, der rykker mærkbart på udbudsprisen, mens andre elementer i boliger såsom udestue eller et nyere køkken, betyder mindre. På landsplan betød det, at en bolig med ovenlys var udbudt med en kvadratmeterpris, der lå 32 % højere end landsgennemsnittet. Undersøgelsen var baseret på 37.545 udbudte boliger, heraf 1.312 med ovenlys.

Overvejer du at lade lyset komme ind i din bolig, så kan du med fordel tage en snak med din lokale STARK-forretning, for at høre om mulighederne.

…
…