Projekt UDENFOR: Drømmen om at komme godt videre bor her 

"Det har været muligt at bygge det meste af to huse samt terrasser og etablering af grunden, hvor husene skal stå, for de midler, som STARK Fonden har bevilliget. Og fondens donation rækker længere end de boliger, som står færdige nu, for husene markerer en ny start for deres kommende beboere, og på den måde rækker donationen langt ind i fremtiden."

Faglig leder for Projekt Udenfor Aarhus, Gitte Aalbæk

På en grund ved Brabrand søen lidt uden for Aarhus er en gruppe hjemløse med til at bygge boliger til sig selv. Husenes kommende beboere har været involveret i hele processen, som har handlet om meget mere end de seks boliger, der om kort tid vil være klar til indflytning.

Hvis man måler i kvadratmeter er boligerne meget beskedne. 15 kvadratmeter med tekøkken. Drømmene om fremtiden i boligerne er heldigvis store. Projektets mål er ikke en ”hjemløse-by”, men derimod et udgangspunkt hvorfra mennesker uden et tag over hovedet, kan komme godt videre med sit liv. 

Men selvom byggeprocessen og fællesskabet omkring den har været en vigtig del af projektet, så har der også været udfordringer, der har givet grobund for personlig udvikling. 

Flere af de hjemløse er startet uden tro på sig selv, og så alligevel kommer de i mål og får en succesoplevelse med deres husprojekt og glæden efterhånden som husene tager form.
 “På mange måder har det været rigtig godt med det her arbejdsfællesskab, hvor vi har arbejdet sammen som kollegaer. Men alligevel så er der jo opstået situationer, hvor nogle har mere ansvar og større råderum, og det har skabt nogle problemer undervejs. Men det har også været en god øvelse i at møde hinanden og finde et kompromis, og sådan er virkeligheden jo også – og vi har jo flest gode dage, hvor vi når en masse og sidder her og spiser frokost,” siger han.

En af deltagerne beskriver processen således:

”Det har jo været en dannelsesrejse, og den har givet mig fokus og ro. Hvorfor skynde sig videre, hvis det vi har gang i er godt? Det er den ro, jeg har fået, og det er dejligt. Det har været en positiv rejse, og der skal være tyve forskellige projekter som det her for at samle de mennesker op, som falder udenfor systemet. Det kan det her projekt. Der skal bare være lidt flere af dem.”

Husene fra byggeriet er flytbare og skal placeres midlertidigt på udviklingsgrunde, som senere skal bebygges og udvikles i forhold til de gældende lokalplaner.

 
 

 

…
…