Arbejd sikkert og effektivt i vintermørket

Strømbesparende LED-belysning øger sikkerheden på byggepladsen og hjælper dig til at arbejde mere effektivt på de korte dage. Du får samtidig lettere ved at levere den rette kvalitet og finish.

Effektiv belysning på byggepladsen er især vigtig i vinterperioden, hvor mørket øger risikoen for faldulykker og gør det sværere at udføre kvalitetsarbejde. Mangelfuld belysning kan samtidig koste dig dyrt i bøder og påbud, hvis Arbejdstilsynet pludselig kigger forbi.

Dårlig belysning mindsker effektiviteten
”Når du bygger om vinteren, kræver byggepladsens belysning særlig opmærksomhed. Du risikerer nemt at falde ned af trapper eller snuble over materialer og værktøj, hvis belysningen er for svag. Men dårlig belysning kan også betyde, at du arbejder mindre effektivt, ligesom risikoen stiger for, at der sker fejl,” siger konsulent Sven Rose fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg (BAR-BA) 

Hånd- og pandelamper gør dig mere mobil
Når du udfører opgaver på trange steder, eller har behov for mere mobile løsninger end fritstående arbejdslamper, kan du i stedet bruge hånd- eller pandelamper.

Hos din lokale STARK finder du altid et professionelt kvalitetsudvalg inden for belysning, ligesom vores belysningsspecialister står klar med rådgivning om dine muligheder. Så kig forbi og find ud af, hvordan vi sammen får dit byggeri sikkert og effektivt gennem vintermørket. 

Faktaboks: Belysningskrav på byggepladsen 
På byggepladsens adgangs- og transportveje skal orienteringsbelysningen være på mindst 25 lux. Samtidig må belysningen ikke give generende blænding, reflekser eller skygger.

Du kan læse mere om sikker færdsel på byggepladsens adgangs- og transportveje her

Belysningen på selve arbejdsstedet (arbejdsbelysningen) skal være på mindst 50-500 lux, afhængigt af om du f.eks. laver groft arbejde, står på en overdækket arbejdsplads eller udfører præcisionsarbejde.

Læs mere om, hvordan du måler belysningen her

Hvis det er nødvendigt for at opnå en sikker orientering, skal byggepladsens arbejdspladser, adgangs- og transportveje desuden være forsynet med nødbelysning. Men hvis etablering af nødbelysning ikke er mulig eller rimelig, skal de ansatte i stedet forsynes med bærbare lygter, som er beskyttet mod stød og slag.

Du kan læse alle byggepladsens belysningskrav her