…

Optimér dit vinduesarbejde med BFA-vejledning

Med Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlægs vejledning får du lettere ved at udføre dit vinduesarbejde sikkert og effektivt fra start til slut.

Undgå tunge løft, dårlige arbejdsstillinger og nedsæt risikoen for arbejdsulykker, når du skal arbejde med vinduer eller glasfacader. Vejledningen fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg (BFA Bygge og Anlæg) giver dig hurtigt overblik og konkrete anbefalinger, så du nemmere arbejder sikkert og effektivt med de tunge elementer under hele byggesagen.

Du kan også læse mere om, hvordan du undgår rygskader i forbindelse med arbejdet.

Entreprenører har pligt til at sikre effektiv levering

Vejledningen om håndtering af vinduer og glasfacader viser, hvordan du konkret sikrer godt arbejdsmiljø i projektet fra start til slut. Det handler ikke kun om nødvendig oplæring i sikkerhedsrutiner og korrekt brug af tekniske hjælpemidler, der mindsker tunge løft.

Det handler også om at planlægge og tilrettelægge processerne hensigtsmæssigt fra starten. Er du fx entreprenør på byggesagen, har du pligt til at sikre, at vindues- og glasfacadeelementerne bliver leveret i den rette rækkefølge til byggepladsen.

På den måde får du lettere ved at optimere montageprocessen og mindsker samtidig risikoen for unødigt tidsforbrug og tunge løft på grund af flytning af elementerne.

”Så vidt muligt anbefales det, at vinduer og glasfacader leveres så tæt på montagestedet som muligt. For at undgå risiko for, at vinduer og glasfacader vælter, skal der ske en hensigtsmæssig fastgørelse inden transport,” understreges det bl.a. i vejledningen.

Du finder hele vejledningen om håndtering af vinduer og glasfacader her.

Få leveret hvor, hvornår og hvordan det passer dig bedst

Hos STARK kan du aftale at få dine materialer leveret hvor, hvornår og hvordan det gør arbejdsgangen lettest for dig. Vi leverer samtidig dine materialer folieret og beskyttet mod vind og vejr, så du undgår brækage.

Samtidig finder du altid et omfattende kvalitetsudvalg af løsninger, som gør det lettere for dig at udføre dit arbejde sikkert og effektivt. Vi står også klar til at rådgive dig om de rette materialer og kombinationer af produkter til din opgave. Kig forbi i din nærmeste STARK og bliv klogere på, hvordan vi sammen optimerer dit byggeri.