Nye gaveregler skruer op for julestemningen

I år kan du give dine ansatte endnu større julegaver end sidste år uden at komme i klemme hos SKAT. Beløbsgrænsen for julegaver hæves fra 700 kr. til 800 kr. Samtidig sættes bagatelgrænsen op til 1100 kr.

SKAT har i år hævet grænsen for skattefrie julegaver fra 700 kr. til 800 kr. Desuden har SKAT hævet den samlede bagatelgrænse for skattefrie gaver fra 1000 kr. til 1100 kr. Så kan du være ekstra gavmild over for dine ansatte uden at komme i skatteklemme.

Sådan er reglerne for gavebeskatning
1. Du kan give dine ansatte skattefrie gaver for en værdi af i alt 1100 kr. i år.

2. Du kan give dine ansatte en skattefri julegave for op til 800 kr. i år. Det gælder også, selv om grænsen på 1100 kr. allerede er nået.

3. Har du ikke givet dine ansatte andre skattefrie gaver i løbet af året, kan du give en julegave for op til 1100 kr.

4. Gaver kan f.eks. være blomster, vin, smagekasser el.lign., som ikke anvendes i arbejdet. Kontantbeløb og gavekort, som kan sidestilles med kontantbeløb, tæller derimod ikke.

5. Som arbejdsgiver skal du indberette hele beløbet til SKAT som løn til dine ansatte. Det kan du så efterfølgende trække fra i skat som en driftsomkostning – hvis du altså holder dig under beløbsgrænserne.

Læs mere om gavereglerne hos SKAT.

STARK hjælper dig med julegaverne
Kig forbi hos din lokale STARK og få inspiration til årets firmajulegave. Vi står klar med et stort udvalg af vin, smagekasser, chokolade osv. – ud over vores sædvanlige sortiment af kvalitetsbyggevarer til den professionelle håndværker. Så kan du og dine ansatte slå to fluer med ét smæk og udnytte tiden i byggecenteret optimalt, mens julen nærmer sig.