…

Ny SBI-anvisning om klimaskærme giver dig hurtigt overblik

Med den nye SBi-anvisning om klimaskærme får du lettere ved at danne dig et overblik over de krav og løsninger, der findes til fx detaljer omkring samlinger. Så kan du nemmere bygge i rette kvalitet.

De skærpede energikrav i BR15 gør det ekstra vigtigt at sikre en helt tæt klimaskærm i bygningen fra starten. Det kan ifølge Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) især være en kompliceret opgave i villaer og rækkehuse, der opføres med lette konstruktioner. SBi har derfor udgivet en ny anvisning om klimaskærme i småhuse – SBi-anvisning nr. 267.

Få lettere ved at bygge effektivt i rette kvalitet
Den nye SBi-anvisning skal gøre det nemmere for både udførende og projekterende at få overblik over de gældende BR15-krav og de løsninger, der indfrier kravene. Det gælder både tag, ydervægge, kælder- og terrændæk i enfamilieshuse, kæde- og rækkehuse samt sommerhuse.

Du kan også se udførlige eksempler på klimaskærmsdetaljer omkring samlinger ved fx vinduer, yderdøre, kviste, skotrender og gennemføringer. Så får du lettere ved at bygge effektivt i rette kvalitet fra starten. Samtidig minimerer du risikoen for, at der opstår utætheder, som kan kræve udbedring senere i byggeprocessen. 
 
Vælg dine løsninger med omhu
”Tætheden bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at kravene til isoleringstykkelser stiger. Det betyder, at klimaskærmen i dag udgør den absolut vigtigste del af bygningen og samtidig er blevet utroligt kompliceret at udføre,” siger faglærer ved Roskilde Tekniske Skole Johnny Lundgreen. 

”Derfor er det endnu vigtigere end før at vælge sine løsninger med omhu, så man også sikrer sig, at dampspærren, vindspærren og undertaget spiller rigtigt sammen,” fortsætter han.
STARK klæder dig godt på til klimaskærmsarbejdet

Hos STARK over hele landet står vores klimaskærmsrådgivere klar til at vejlede og rådgive dig om produkter og materialekombinationer, der passer sammen og gør det nemmere for dig at sikre, at klimaskærmen får den rette kvalitet. 

Du finder også altid et omfattende kvalitetsudvalg af professionelle løsninger som fx RAW dampspærre-systemet med Danmarks stærkeste garanti på 30 år. Med RAW systemet kan du trygt og let udføre helt tætte dampspærrer, når du følger montagevejledningen og garantibestemmelserne. 

Kig ind og bliv klogere på, hvordan vi sammen får din opgave bedst muligt fra start og sikkert i mål.