…

Undgå at spilde tid på arbejdstøjet

Malerfirmaerne DSJ Malergruppe A/S og Anton Lassens Eftf. bruger STARKs beklædningsservices. Så sparer de tid på arbejdstøjet, som i stedet kan veksles til arbejdstid ude hos kunderne.

Arbejdsbeklædning, sikkerhedsfodtøj og personlige værnemidler til 140 malersvende, som konstant er ude på opgave hos kunderne, kan koste store tidsmæssige ressourcer at administrere. Derfor bruger DSJ Malergruppe A/S  STARKs beklædningswebshop. Firmaet omfatter otte malerafdelinger beliggende fra Kalundborg til Maribo.

En fleksibel og tidsbesparende løsning

”Det er vigtigt for os, at medarbejderne repræsenterer firmaet på fornuftig vis, når de er ude hos kunderne. Det gælder ikke kun deres adfærd, men også deres påklædning. Derfor har vi stort fokus på arbejdstøjets professionelle fremtræden, og det kræver effektive løsninger. Ellers risikerer vi at skulle bruge en masse unødig tid.”

Det fortæller malermester og adm. direktør Johannes Jakobsen fra DSJ Malergruppe A/S, som udfører alle typer maleropgaver fra flyttelejligheder for boligforeninger til renoveringer af historiske bygningsværker som f.eks. Amalienborg. Han fortsætter:

”Med STARKs beklædningswebshop får du en tidsbesparende samlet løsning. Webshoppen er sat op, så udvalget er målrettet dit firmas behov. Samtidig kan dine medarbejdere bruge den, når de selv har tid, uanset om de sidder i Kalundborg, Værløse eller Maribo. Derudover giver webshoppen den fleksibilitet, at medarbejderne selv bestemmer, om de skal have tøjet leveret på adressen eller selv lige smutter forbi STARK og henter det.”   

Nemt og præcist overblik
Johannes Jakobsen understreger desuden, at DSJ Malergruppe A/S i kraft af beklædningswebshoppen løbende kan holde et præcist overblik over firmaets tøjindkøb.

”Vi kan f.eks. bruge statistikken til at se, hvilke beklædningsgenstande der oftest udskiftes. Det giver et meget overskueligt billede og gør det nemt at holde styr på budgettet,” fortæller han.

Brug STARK som lager
Et andet malerfirma, som oplever store tidsmæssige gevinster på administrationen af arbejdstøjet, er Anton Lassens Eftf. fra Aalborg. Malerfirmaet, som beskæftiger ca. 50 malersvende, laver primært maleropgaver i forbindelse med nybyggerier og renoveringsprojekter i Aalborg-området.

”Vi har valgt at lægge hele administrationen af vores arbejdstøj hos STARK Aalborg. Det betyder konkret, at de holder styr på alt fra de enkelte medarbejderes størrelser til påtrykning af firmalogo. Medarbejderne skal blot smutte forbi butikken og hente nyt tøj, når de har behov for det. Så sparer vi masser af administrationstid på kontoret,” forklarer malermester og direktør Lars Fauerholdt Jensen fra Anton Lassens Eftf.

”Man kan sige, at STARK agerer lager for os, for de har altid tøj liggende klart og påtrykker logo med det samme, når vi har brug for nye forsyninger. Så undgår vi også at skulle afse plads på vores lager til tøjet,” pointerer Lars Fauerholdt Jensen.