Undgå skærpede sanktioner

Arbejdstilsynet kan fremover tildele administrative bødeforlæg til dit firma, hvis I groft overtræder reglerne for tekniske hjælpemidler. Læs her, hvordan I får styr på sikkerheden og undgår bøderne.

Fra 3. oktober 2015 kan Arbejdstilsynet idømme administrative bødeforlæg til firmaer, som groft overtræder reglerne for brug af tekniske hjælpemidler (f.eks. til ophejsning og transport af materialer på stillads).

Her skal du være opmærksom

Dit firma risikerer fremover et administrativt bødeforlæg, hvis:

  • I anvender et teknisk hjælpemiddel på en måde, der er klart uforsvarlig, til arbejde, som hjælpemidlet hverken er egnet eller tilpasset til.
  • I foretager en klart uforsvarlig opstilling af et teknisk hjælpemiddel.

Bøderne starter ved 40.000 kr. for firmaer med op til 9 ansatte, hvis der ikke er skærpende omstændigheder. Du kan læse mere om Arbejdstilsynets bødetakster og øvrige sanktionsmuligheder her.

Du kan desuden læse mere om de nye sanktionsmuligheder hos Arbejdstilsynet.  

Planlæg og følg op inden byggestart

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (BAR-BA) anbefaler, at du overvejer brugen af de tekniske hjælpemidler allerede i projekteringsfasen, når byggeriet planlægges. Er det f.eks. muligt at få hjælpemidlerne forsvarligt på plads, så I kan løfte materialerne op på femte sal – eller skal der laves særlige foranstaltninger?  

Samtidig er det ifølge BAR-BA vigtigt, at du følger op på planlægningen af jeres brug af tekniske hjælpemidler umiddelbart inden opstarten af byggeriet. F.eks. kan forudsætningerne have ændret sig, så I kun vanskeligt kan komme til.

På den måde mindsker du risikoen for, at uforudsete omstændigheder på byggepladsen fører til dårligere sikkerhed og bøderisiko, hvis Arbejdstilsynet kigger forbi.

Du finder hele BAR-BA’s materialesamling om tekniske hjælpemidler her.

STARK hjælper dig til bedre byggepladssikkerhed

Hos STARK i hele landet finder du altid et bredt udvalg af tekniske hjælpemidler, så du bl.a. undgår tunge løft i løbet af arbejdsdagen.

Husk også, at du hos bygergo.dk altid kan se en udførlig og opdateret oversigt over de godkendte tekniske hjælpemidler, som du kan benytte i dit byggeri.