Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Resten af året vil Arbejdstilsynets tilsynsførende have ekstra fokus på det ergonomiske arbejdsmiljø, når de besøger landets byggepladser.
Der er specielt fokus på arbejdsopgaver, hvor ryggen er bøjet forover, armene er løftede og generelt arbejde, der er meget fysisk anstrengende.
Formålet er at forebygge arbejdsskader, som kan føre til sygemelding. Hvis du har et fysisk hårdt arbejde, hvor du ofte belaster kroppen, kan du få smerter i kroppen, som i værste fald kan ende med at gøre dig uarbejdsdygtig.
Derfor er det vigtigt at bruge de rette tekniske hjælpemidler. Specielt ved opgaver som boring og opskruning i lofter, opmuring, stenklipning samt binding af armeringsjern og gulvvarmeslanger.
Udover et ekstra fokus på ergonomi, har Arbejdstilsynet også fokus på støv og arbejdsmiljøet bredt set. Sørg derfor for at prioritere det gode arbejdsmiljø i det daglige arbejde, så I er klar, når tilsynet kommer på uanmeldt besøg.
Læs om fokus på støv på byggepladsen.
Har du brug for vejledning eller redskaber til at undgå tunge løft, står vi klar til at hjælpe dig i STARK. Du kan også finde hjælp i kataloget Maskiner og værktøj til byggepladsen.
September 2022