Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Det lyder enkelt: Er pladerne uden asbest, kan de bare smides ud som almindeligt byggeaffald. Men sådan fungerer det meget sjældent i praksis. For kan du ikke bevise, at pladerne er asbestfri, bliver de behandles og deponeres som asbest.
Start med at finde ud af, hvad du faktisk står med. Inden du går i gang med at pille hele taget ned, er det en god idé at tjekke pladerne. Nogle er mærket med fx NT eller CE. Det kan også være muligt at finde et produktnummer.
Byggeår kan også give en idé, men det er ikke nok som dokumentation. Totalforbuddet mod asbest i tagbeklædning kom i 1988, men det gjaldt produktion og køb, så materialer, der var lagerført fra før forbuddet, kan stadig indgå i byggerier i et par år efter.
Er du i tvivl, kan en test være den sikreste løsning. Det koster typisk mellem 500 og 2500 kroner alt efter, hvor hurtigt du skal bruge resultatet, men kan spare dig for både unødig sundhedsrisiko og en masse besvær.

Der er ikke ens regler i hele landet. Nogle steder tager de imod eternit uden asbest som en særskilt type affald. Andre steder gør de ikke.
Så ring til genbrugspladsen eller kommunen, inden du går i gang med arbejdet. Spørg hvordan de vil have det afleveret, og hvad de kræver af dokumentation. Det er hurtigt klaret og kan spare dig for meget bøvl senere.
Du vil opleve, at mange genbrugspladser vil kræve, at pladerne håndteres på samme måde uanset om der asbest i eller ej.
Planlæg som om det er asbest. Det betyder, at du er klart bedst stillet, hvis du kan tage dem ned uden at ødelægge dem. Langt de fleste steder vil du som minimum opleve, at de skal pakkes ind i plastik eller big bags, uanset om der er asbest i eller ej.
Hvis du planlægger arbejdet sådan fra start, har du det bedste udgangspunkt.
Der er ofte grænser for, hvor meget du må aflevere ad gangen. Står du et helt tag, kan det betyde flere ture – eller at du skal bestille container og køre direkte til deponi.
Det er en rigtig god idé at have styr på det på forhånd, så du ikke står med et læs, du ikke kan komme af med.
Få styr på dokumentationen, så godt som muligt, tjek de lokale regler og planlæg arbejdet efter de strammeste krav. Så er du på forkant med eventuelle problemer og kommer hurtigere videre til næste opgave.
For god ordens skyld er det værd at nævne, at asbest naturligvis også findes i andre byggematerialer – hovedsageligt fra før 1990 nogle af de mest udbredte kategorier er rørisolering, vinylgulve og fliseklæb.
Gå ud fra, at der er asbest indtil du ved med sikkerhed, at der ikke er. I din lokale STARK kan du selvfølgelig få alle de lovpligtige værnemidler til arbejde med asbest, og vi hjælper gerne med at finde dragter og masker i den rette filterklasse.