Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Selvom du allerede bruger en støvsuger med korrekt filterklasse, kan der stadig svæve skadelige støvpartikler i luften, især når du arbejder indendørs.
Det gælder især i mindre rum, kældre og værksteder – og her kan en professionel luftrenser have stor værdi ved både at højne sikkerheden og arbejdsmiljøet.
Mads Hedegaard arbejder til daglig med at uddanne medarbejdere i landets byggemarkeder og øvrige forhandlere i at vejlede kunder i netop håndtering af støv. Han er uddannelsesleder hos Andersen & Nielsen, som er dansk importør af bl.a. Starmix-støvsugere og luftrensere.
"Mange kan måske være i tvivl om, hvorvidt en luftrenser er relevant, når der allerede er krav til brug af støvsuger. Og jeg beklager, det maleriske billede, der kommer nu” siger han, og fortsætter:
”Men hvis du efter en arbejdsdag ofte kan sidde i firmabilen og pille sorte bussemænd ud af næsen, vil jeg klart anbefale at få kigget på en luftrenser. Den fanger nemlig de ekstra små luftbårne støvpartikler, der ofte ender i næsen – og potentielt dine lunger," siger Mads Hedegaard, uddannelsesleder ved Andersen & Nielsen.
I en dansk test, som Andersen & Nielsen har fået udført i samarbejde med DMA International, målte man partikelkoncentration ved forskellige typer arbejde med og uden luftrenser. Resultatet viste op til 80 pct. reduktion af luftbårne støvpartikler, når luftrenseren var i brug.
Mange opgaver frigiver ultrafint støv, der bliver luftbåret og hvirvler rundt i lokalet. Det kan være mineralstøv, træstøv eller fx kvarts fra beton. Her kan luftrenseren være en gamechanger.
En god luftrenser dækker typisk 60-100 m² og filtrerer den omgivende luft igennem HEPA-filtre, der fanger selv mikroskopiske partikler.
”Udover at en luftrenser er godt for arbejdsmiljøet, tror jeg heller ikke man skal undervurdere den positive signalværdi, hvis man fx har et projekt i en kundes hjem og tropper op med både støvsuger og luftrenser til opgaven. Særligt de private kunder sætter stor pris på, at man passer godt på deres hjem,” siger Mads Hedegaard.
Luftrensere er et supplement til korrekt støvsugning – ikke en erstatning. Husk at udskifte filtre jævnligt og placér luftrenseren, så den trækker luft hen over det støvfyldte arbejdsområde. På den måde bliver luften i lokalet løbende filtreret.
Læs også Guide til valg af maske
Hos STARK kan du få vejledning om både støvsugere og luftrensere til professionel brug – og finde den rigtige løsning til netop din opgave.