Vi oplever i øjeblikket tekniske problemer med vores login service. Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.

Privathjem i Solbjerg fik dokumenteret bedre akustik

Det blev en forandring, der kunne høres, da en familie i Solbjerg fik akustikpaneler fra Troldtekt. Før gav genklang og et højt støjniveau store udfordringer i deres ellers nye og flotte hus. Hør familiens historie her.

Daniel Boje flyttede med sin familie i et helt nyt hus syd for Aarhus. Allerede kort efter blev de klar over, at den var gal med akustikken. Lydene blev kastet rundt i rummene, selvom der flere steder allerede var monteret lydabsorberende gipslofter.

"Der var meget genklang i huset, når man bevægede sig rundt. Og vi følte egentlig, at vi var nødt til at lukke dørene til de forskellige rum for at holde støjniveauet nede på et acceptabelt niveau. Det gav os meget hovedpine og til tider også migræne. Vi blev frustrerede, og man blev nemt irriteret på hinanden. Der var ikke den her dejlige ro, som der er nu", fortæller Daniel Boje. 

I filmen herunder kan du se, hvordan familien efter montering af Troldtekt akustiklofter har fået det hus, de drømte om. Professionelle lydmålinger før og efter viser, at efterklangstiden i køkken-alrum og badeværelse er faldet med op til 60 procent. Og det har gjort en forskel, der kan høres!

Spørg i STARK

Spørg os i STARK, hvis du vil vide mere om støjdæmpende løsninger til din bolig og de mange muligheder med akustikpaneler fra Troldtekt. Vi står klar til at hjælpe dig med den helt rigtige løsning.