Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
På onsdag d. 14. september kl. 10 åbner Energistyrelsen endnu engang på Bygningspuljen. Her kan du søge om tilskud til boligforbedringer, der er med til at spare på energien.
Du kan få tilskud til helårsboliger som huse og lejligheder. Skal du søge om tilskud, skal dit hus have energimærke E, F eller G. Alle kan dog ansøge om tilskud til skift til varmepumpe.
• Skift til varmepumpe
• Isolering og efterisolering
• Udskiftning af vinduer
• Mekanisk ventilation og vandbårent radiatoranlæg
Tilskuddet kommer an på størrelsen og typen af forbedringen. Prøv Tilskudsberegneren her.
Der stilles en del krav til ansøgningen af tilskud fra Bygningspuljen. Du kan se webinar, videoguide og læse meget mere om, hvad der kræves for at ansøge her.
Hvis du ikke kan nå at få styr på alle kravene inden onsdag, kan du allerede nu gøre klar til næste runde af Bygningspuljen. Den åbner typisk et par gange om året.
Husk, at du ikke er berettiget til tilskud, hvis du allerede har sagt ja til et tilbud fra håndværkeren. Du må først begynde arbejdet, når du har fået tilsagn om tilskud.
Ansøgning om tilskud fra Bygningspuljen er kørt over flere omgange, og der har været rift om tilskuddene. Har du planer om at søge om tilskud i denne omgang, og har du styr på alle kravene, så skal du sørge for at sidde klar.
Tilmeldingen åbner kl. 10, men allerede fra kl. 9 kan du komme i et ’digitalt venteværelse’. Hvis du går ind på siden efter kl. 10, får du derfor en plads bagerst i køen. Ansøgningsportalen lukker igen kl. 18, men du kan færdiggøre din ansøgning frem til kl. 20.
September 2022