Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Overvejer du at efterisolere din bolig, skifte vinduerne eller installere en varmepumpe? Så er der god grund til at være vågen, når Bygningspuljen åbner for en ny runde tilskud inden længe.
Med Bygningspuljen kan du søge om tilskud til at energiforbedre dit hus. Og her i første kvartal af 2021 frigives 675 mio. kroner. Læs med og få gode råd til, hvordan du forbereder dig, og hvorfor det er en god ide at undersøge din boligs energimærke nu.
Der åbnes for ansøgninger i marts, men den præcise dato kendes ikke endnu. Vil du søge om tilskud til energiforbedringer, er der til gengæld god grund til at gå i gang med forberedelserne nu, så du er klar, når der åbnes. Pengene fordeles nemlig efter først til mølle-princippet. I efteråret blev de dengang 245 mio. kroner i Bygningspuljen tildelt på bare 14 dage.
Du kan søge tilskud til en lang række energiforbedringer. Det kan eksempelvis være:
På sparenergi.dk kan du se hele listen med projekter, du kan søge tilskud til. Her kan du også få et overslag på tilskud til dit projekt. Bemærk, at du kun kan søge om energitilskud til boliger med helårsstatus.
For at opnå tilskud er det vigtigt, at der er et gyldigt energimærke på din bolig, som er fra efter 1. oktober 2012. Har du ikke et gyldigt energimærke, skal der udarbejdes et nyt, hvis du vil ansøge om tilskud. Vil du søge om tilskud til varmepumpe, kræves der dog ikke energimærke.
Er du i tvivl om, hvor du skal sætte ind i forhold til at energirenovere din bolig, er et energimærke en rigtig god hjælp. I energimærket ligger forslag til energiforbedringer. Vær også opmærksom på, at et energimærke skal opdateres, hvis der er lavet energiforbedringer på din bolig, siden energimærket blev lavet. Energimærket skal nemlig være retvisende i forhold til at beskrive boligen, som den ser ud i dag. Tjek din boligs energimærke her.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til din boligs energimærke, kan du kontakte en professionel leverandør af energimærker. Du kan for eksempel kontakte Energihuset Danmark, der specialiserer sig i blandt andet energimærker og energitilskud:
- Det er vigtigt, at du ikke går i gang, før du har orienteret dig om, hvordan processen skal være for at opnå et eventuelt tilskud. Du må for eksempel ikke påbegynde arbejdet, før du søger om tilskud, ligesom materialer og arbejde skal leveres og udføres af et professionelt firma. Der skal nemlig indsendes en faktura fra pågældende firma som dokumentation, når sagen skal indsendes til afslutning, lyder et par af de gode råd fra Martin Brændstrup fra Energihuset Danmark. Du kan kontakte Energihuset Danmark her, hvis du vil høre mere om energimærket og energitilskud.
Bygningspuljen løber frem til 2026, og den skal bidrage til regeringens ambitioner om at sætte skub i den grønne omstilling.
Februar 2021