Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Når du taler med dine privatkunder om renovering, er der god grund til også at nævne Energirenoveringspuljen.
Puljen er nu åben igen i 2026 og giver boligejere mulighed for at få økonomisk støtte til en række energiforbedringer til helårsboliger med gyldigt energimærke i kategori D, E, F eller G.
Som håndværker behøver du ikke kende alle detaljer, men ved at gøre kunderne opmærksomme på ordningen kan du hjælpe dem med at få mere ud af deres investering, og samtidig styrke din rolle som en vidende og professionel sparringspartner.
For at ansøge må projektet ikke være sat i gang, før tilsagn er givet, og arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer – fx din virksomhed.
Få mere information og Energirenoveringspuljen her.
Energirenoveringspuljen dækker flere typer opgaver, som mange håndværkere allerede udfører i hverdagen. Det gælder blandt andet efterisolering af loft, tag og ydervægge, udskiftning af vinduer og ovenlysvinduer, etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding samt vandbåret rumvarme i forbindelse med fx varmepumpe eller fjernvarme.
Flere forbedringer kan godt kombineres i samme projekt. Derfor er det oplagt energirenovering ind i større opgaver.
Læs mere om mulighederne med energirenovering her.
Det er kunden selv, der søger puljen, men mange har brug for hjælp til at forstå kravene og planlægge rækkefølgen i projektet. Her kan du som håndværker spille en vigtig rolle.
Mange boligejere kender ikke Energirenoveringspuljen eller tror, at den er besværlig at søge. Ved at nævne muligheden tidligt i dialogen kan du være med til at fjerne en økonomisk barriere og gøre det lettere for kunden at sige ja til opgaven.
Det handler ikke om ekstra papirarbejde for dig, men om at give kunderne den viden, der kan gøre en forskel for både økonomi og energiforbrug.
Hvis du vil vide mere om, hvilke materialer og løsninger der egner sig til energirenovering? Så står vi selvfølgelig klar i din lokale i STARK til at hjælpe dig videre.