5 grunde til at boligejerne fortsat skal energirenovere

Selvom energipriserne er faldet og fyringssæsonen er ovre, er energieffektivisering stadig vigtigt for boligejere. Få fem gode argumenter, du kan bruge i dialogen med boligejeren. 

1. Olie- og gasfyr udfases
Der er flere politiske initiativer, der har til formål at udfase opvarmningsmetoder som naturgas og oliefyr, så selvom energipriserne er faldet, er behovet for at udskifte til fx fjernvarme eller varmepumpe stadig på dagsordenen. Og når den investering gøres, bør huset energioptimeres, hvis det er nødvendigt, så huset holder på varmen og boligejeren får mest muligt ud af at skifte. 

Læs også Husk klimaskærmen, når boligejeren skifter varmekilde

2. Energioptimerede boliger er mere attraktive for købere
Boligkøbere er opmærksomme på, om boligen kan blive dyr at bo i på grund af store udgifter til varmeregningen og en potentiel energirenovering. Energimærker har stor betydning for, hvor meget afslag der forhandles på en bolig. Samtidig har varmekilden stor betydning for boligejerne. Opvarmning med gas er upopulært hos boligkøbere, imens fjernvarme er den mest populære opvarmningsform, viser en undersøgelse.

Læs mere om energirenovering her

3. Bedre indeklima
Energirenovering giver ikke kun økonomiske og klimamæssige fordele, men også bedre komfort og indeklima. Udskiftning af vinduer eller isolering kan mindske gener som træk og kulde. Og tænker man ventilation med i forhold til indeklimaet, afhjælper man også gener som hovedpine og træthed og mindsker risikoen for udvikling af astma og allergi, samtidig med at risikoen for skimmelsvamp bliver mindre 

Læs mere om indeklima

4. Mere sikkerhed
De store prisstigninger på energi ramte mange danskere hårdt. Mange begyndte at se sig om efter alternative varmekilder og den massive efterspørgsel betød, at producenter og montører havde svært ved at følge med. Det er nu tilbage på et niveau, hvor efterspørgslen i højere grad kan imødekommes. 
Lige nu er energiprisen faldet betydeligt, men ingen tør spå om dens udvikling. Den usikkerhed motiverer stadig mange danskere til at omlægge til mere fremtidssikrede varmekilder.  

5. klimaet
Energirenoveringer hjælper ikke kun til en lavere varmeregning og et bedre indeklima, men bidrager samtidig til at sænke din boligs Co2-forbrug til gavn for klimaet.
FN's seneste klimarapport viser, at kloden opvarmes hurtigere end nogensinde, og Danmark oplever også klimaforandringer. Selv små initiativer, som en energirenovering eller ændring i adfærd, kan bidrage til at mindske forbruget af fossile brændstoffer og reducere klimapåvirkningen. 

tips til at begrænse energispild 

Læs også Start snakken om energirenovering med et brev.

STARK hjælper dig med opgaver inden for energirenovering 

Hos STARK står vi altid klar med professionelle råd og vejledning om de mest optimale produkter og materialer til energioptimering af boligen. Kig forbi din lokale STARK - så hjælper vi.

 

April 2023