Her kan boligejeren få tilskud til energirenovering

Når du giver et tilbud på energirenovering til dine kunder, så husk at nævne, at de kan søge om tilskud hos Energistyrelsen.

Her er mulighederne for tilskud:

1. Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til energibesparende forbedringer på boligen. Det kan eksempelvis være:

  • Efterisolering
  • Etablering af ventilationsanlæg
  • Udskiftning af vinduer

Der er en række krav til at søge om puljen. Du og boligejeren kan læse mere om Energirenoveringspuljen her.

2. Varmepumpepuljen

Varmepumpepuljen en tilskudsordning til at udskifte til varmepumpe.

Der kan søges tilskud til at skifte til:

  • luft til vand-varmepumpe
  • væske til vand-varmepumpe (jordvarme)
  • store varmepumpeanlæg i større bygninger.

Også her er der krav til at kunne søge. Du og boligejeren kan blive klogere her.

3. Skrotningsordningen

Der er tilskud på op til 25.000 kr. gennem Skrotningsordningen, hvis boligejeren skrotter sit gas-, olie-, eller træpillefyr og skifter til en varmepumpe på abonnement.

Læs mere om tilskudsordningen her.

Øvrige tilskudsordninger

Man kan ikke længere søge tilskud fra Bygningspuljen, fordi den er blevet splittet op i to nye puljer: Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen. Læs om dem ovenfor.

Udover de tre tilskudsmuligheder ovenfor, kan boligejeren også få tilskud til afkobling af gasfyr samt afgifter ved skrotning af gasfyr og oliefyr. Læs mere om Fyr dit fyr-ordningen her og Statens Afkoblingsordning her

Der kan også søges tilskud til et energiprojekt for et lokalt fællesskab som f.eks. en lokal vindmølle eller en stor varmepumpe.  

STARK hjælper dig med energiopgaverne

Hos STARK står vi altid klar med professionelle råd og vejledning om de mest optimale produkter og materialer til energioptimering af boligen.

 

August 2024