Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Mange håndværkere oplever på egen krop, hvordan fysiske skavanker med tiden bliver en del af hverdagen. Det handler ikke kun om ømme knæ og en træt ryg. Det handler om, at alt for mange må forlade faget før tid, og det har konsekvenser for både branchen og samfundet.
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2024) har 76.000 personer med en byggefaglig erhvervsuddannelse i dag job uden for byggebranchen. Det er mere end en tredjedel af alle med en byggefaglig uddannelse.
Når så mange skifter spor, handler det sjældent om lyst, men ofte om slid, arbejdsskader eller ændrede arbejdsvilkår.
Samtidig viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2024), at 25 pct. af tømrere og snedkere samt 20 pct. af murere og VVS’ere over 50 år føler sig fysisk nedslidte. Det taler sit tydelige sprog.
SMVdanmark har beregnet, at byggebranchen i 2032 vil mangle over 5.700 faglærte, hvis ikke udviklingen ændrer sig. Når mange forlader faget tidligt, og for få unge vælger en erhvervsuddannelse, bliver presset på dem, der bliver tilbage, endnu større.
Hos STARK vil vi gerne gøre det nemmere at holde til et langt arbejdsliv. Derfor tilbyder vi bl.a. løfteudstyr, værktøj med lav belastning, knæbeskyttelse og arbejdsstationer, der aflaster kroppen i det daglige. I vores forretninger står vi klar med vejledning, hvis du har brug for sparring til at vælge det rigtige udstyr til dine opgaver.
Det behøver ikke koste meget eller tage lang tid. Små ændringer kan gøre en stor forskel. Og det gælder ikke kun for dig, men også for dine kollegaer.
Det betaler sig at investere i din egen arbejdsglæde – og i din fremtid i faget.
Vi tror på, at små forbedringer i hverdagen kan føre til store resultater over tid. Derfor står vi altid klar i forretningen, hvis du vil tale om, hvordan du kan lette belastningen i dit arbejde. For jo længere, vi kan holde på dygtige folk i branchen, jo bedre er det for alle.