Sådan bliver træterrassen flot igen

Træterrasser er mere udsat for slid og vejr end andet udendørs træværk på grund af den vandretliggende overflade. Derfor er det vigtigt, at træterrasser beskyttes hvert år med træterrasseolie. Når du plejer din terrasse med GORIs terrasseolier forlænges levetiden på terrassen, og du hæmmer begroninger.

GORI 303 og 304 terrasseolier er velegnede til udendørs terrasser og gangarealer af trykimprægneret træ og hårdttræ som Jatoba, Guariuba og Cumaru. Terrasseolien beskytter mod vejrets påvirkninger, hæmmer angreb af skimmel og belægninger og fremhæver træets struktur. Og GORI 304 har en lynhurtig tørretid på cirka en time.

Tip: Du kan se et produkts tørretid i databladet, som du finder under 'Dokumenter' på de enkelte produkter her på STARK.dk 

Ny serie naturfarver til terrassen 

GORI Transparent Træolie 304 kan tones i mange forskellige farver heriblandt GORIs fire nye naturinspirerede trendfarver. Farverne er afstemt efter et nordisk naturligt udseende til træterrasser og spænder fra det helt lyse, over en næsten sølvgrå til den mørke midnatsgrå, som får et sofistikeret og flot mørkt udtryk. 

Se mere om GORIs naturfarver til terrassen her.

Sådan behandler du terrassen

Tjek

  • Under påføring og tørring skal temperaturen være mellem 5-25ºC og luftfugtigheden under 80%
  • Træfugtigheden må på behandlingstidspunktet ikke overstige 18%
  • Træværket skal være fast, rent og tørt.
  • Fjern løstsiddende maling og træfibre fra træværket. 
  • Nedbrudte træfibre fjernes ved slibning eller brug af slibesvamp i vaskevandet.
  • Udskift råddent og ødelagt træværk

Klargøring

Grunding

Grunding er nødvendig ved nyt, ubehandlet og bart træværk, eller hvis der er slidt igennem til bart træ, skal der pletgrundes.

  • Til grunding anvendes GORI Transparent Trægrunder 11 eller 22. Følg vejledningen på produktet.

Grunding er ikke nødvendig ved nyt tryk-, vakuumimprægneret, eksotisk træ, krydsfiner eller malet træværk.

Påføring

  • For at undgå nuance- og glansforskel skal spande med forskellige produktionsnumre blandes
  • Omrøres let før og under brug
  • Påfør ikke i direkte solskin
  • Påfør træolie ad to omgange med 24 timers mellemrum. Det giver det flotteste og mest holdbare resultat.
  • Overskydende olie aftørres efter 10-15 minutter med en fnugfri klud for at undgå senere afskalninger. Vær opmærksom på, at gennemvædede klude kan selvantænde.

Vær opmærksom på, at tørretiden kan variere fra produkt til produkt - se produktets datablad for mere info. 

TIP!
Gentagne behandlinger med terrasseolie gør terrassen mørkere. For at undgå dette, kan du blande et farvet produkt op med farveløs i forholdet 1:1. Farveløs bør dog ikke bruges som slutbehandling.

Spørg i STARK 

Kig forbi din lokale STARK, hvis du vil høre mere om GORIs transparante træolier og den nye serie naturfarver. Vi står klar til at hjælpe og har alt, hvad du skal bruge til projektet.

 

Kilde: GORI