Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Hvilke udfaldskrav gælder for de trægulve, du lægger? Og hvordan vurderer du fx farveforskelle korrekt efter de gældende regler? Bliv stærkt klædt på med ny gratis guide til trægulve fra Træinfo.
Der er både tid, penge og bekymringer at spare, hvis du vælger et godt trægulv fra starten. Når du og din kunde skal vælge trægulv til bolig eller erhverv, er det vigtigt at tænke langsigtet.
For kunden er det både udseende, trend, holdbarhed, rengøring og miljøvenlighed, der tæller. For gulvlæggeren er det vigtigt, at lægninger er nem og hurtig, og at der ikke efterfølgende kommer reklamationer.
Spar tid på lægning
Vælg et trægulv med et effektivt låsesystem, så gulvet kan lægges nemt og enkelt. Med det rigtige låsesystem sparer du op til 30% tid på lægningen, og du kan hurtigt komme videre til dit næste projekt.
Hvilke udfaldskrav gælder for de trægulve, du lægger? Og hvordan vurderer du fx farveforskelle korrekt efter de gældende regler? Bliv stærkt klædt på med ny gratis guide til trægulve fra Træinfo.
Som udførende er det afgørende, at du ikke skal bruge unødige ressourcer på at sætte dig ind i gældende regler og krav. Så får du mere tid til det værdiskabende håndværksarbejde ude hos kunderne. Derfor har Træinfo lavet en gratis guide til dig, der udfører trægulve.
Guiden består af en række vejledninger, som kort gennemgår regler og krav til trægulve, så du får hurtigt overblik over den nødvendige viden. Det giver dig også gode kort på hånden, til når du skal rådgive dine kunder om trægulve.
Fokus på faglig viden og kvalitet
”Vejledningerne er et resultat af et samarbejde mellem ledende gulvproducenter, gulvleverandører og brancheorganisationer med det formål, at videreudvikle den faglige viden om udførelse af trægulve med henblik på at fremme kvaliteten og anvendelsen af træbaserede gulve,” skriver Træinfo.
I alt består den nye guide af 10 vejledninger, som bl.a. forklarer udfaldskrav, vurderingskriterier for farveforskelle, samt hvordan du vurderer og tager højde for svind og udvidelse af træet. Opdelingen gør, at du let kan orientere dig om emnerne i den rækkefølge og det tempo, der passer bedst ind i din arbejdsdag.
Du finder vejledningerne online på traeinfo.dk, og du kan læse dem både på din smartphone, din tablet, din laptop eller den stationære computer hjemme på kontoret. Så har du dem altid lige ved hånden, uden at du behøver at slæbe rundt på en masse papirer.
I din nærmeste STARK kan du altid få rådgivning om valg af trægulve og de rette materialekombinationer af en af vores gulvspecialister. Du finder samtidig et omfattende kvalitetsudvalg af gulve, som gør det nemmere for dig at tilbyde dine kunder den rette løsning, der passer til behovet og stilen.
Så er du sikker på at komme bedst muligt fra start og får lettere ved at opnå et flot resultat, når du skal udføre trægulve.